Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

10 Den katholske Kirke har indtil den Dag idag bevaret Sandsen for monumental Storhed og værdig Udstyrelse, og ved Tradition og god ViUie ydet Kunsten store Tjenester. Dermed skal ikke være sagt, at Kirkernes Udsmyk- ning ved kjærlige Gaver helt er ophørt i den prote- stantiske Tid. Endnu i forrige Aarhundrede var det ikke ualmindeligt, at der skjænkedes Lysekroner af Laug eller til Minde om en glædelig Familiebegivenhed. De forskjellige Laug byggede sig i den middelalderlige Kirkes høje Haller Stole, forsynede med det pragt- fuldeste Snedkerarkejde; paa Gravmælerne kunne vi følge hele Sti] udvikl ingen fra Middelalderen til Slut- ningen af forrige Aarhundrede; prægtig indbundne Bibler, Kalk og Disk forekomme ofte som Gaver; de rigt ud- skaarne Orgler tilhøre endog for det meste forrige Aar- hundrede. Det var de Reformerte og den senere Ra- tionalisme, som i saa mange af vore Kirker indførte den Nøg’ternhed, som først i den nyeste Tid efterhaanden begynder at vige for en større Farverigdom. Her er i ethvert Fald et Punkt, hvor Kunstindustrien med Held kan tage fat; netop her, hvor Fordringerne i Aarliuu- dreder slet ikke eller kun i ringe Omfang bave skiftet Karakter, er det lettere end i det borgerlige Liv at gjenoptage gamle Former. Naar man overhovedet vil skjænke Kirken en Gjenstand, har man vel ogsaa i Sinde at fordre fortrinligt udført Arbejde og ikke at stræbe efter kun at faa det saa billigt som muligt. Gjennemgaaende maa man dog sige, at Reforma- tionen tilføjede Kunsten et dybt Knæk. En Trang til at arbejde for kirkelige Øjemed var ikke længere tilstede; store Virksomhedsoinraader faldt helt bort, nemlig Alt, hvad der var grundet paa Tilbedelse af Helgener og Relikvier; af kirkelige Bygninger var der saa mange, tit man den Dag idag bruger nogle deraf i verdslige