Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

11 Øjemed. Her i Randers f. Ex. den gamle Latinskole, det tidligere Helligaandshus. Nu blev det Byernes Borgerskab, der kom til at tage sig af Kunsten. I det 16 de Aar hundrede danner ikke Kirken, som nu ikke mere er aaben hele Dagen, men Raadhuset Midtpunktet for det offentlige Liv. Her forsamler Borgerskabet sig til alvorlig Raadslagning og til glade Fester, og disse Rum blive udstyrede paa lignende Maade som forhen Kirkerne. I Reglen var Raadhusene Bygninger fra gammel Tid, udvidede efter Byernes tiltagende Størrelse og i Enkelthederne udførte ganske langsomt efter Smag og Lime enten af selve Byen eller endnu hyppigere som Gaver fra enkelte Familien eller enkelte Borgere. Naar et Medlem af Byens Maleriaug har naaet en vis Anseelse, findes det passende at lade ham dekorere et Rum i Byens Raad- hus; en senere Slægt sætter Glasmalerier i Vinduerne; en anden lader Dørkarmene udskjære; saa skjænker en en Familie et prægtigt Bord eller et særlig kunstfærdigt Skab eller Uhr. Alt dette gaar ikke efter en bestemt Plan, men eftersom man føler Trang og har Lejlighed til, og hver Gang med det udtalte Ønske, at ville til- vejebringe noget fremragende Smukt og Praktisk. Raad- Imsene fik den Gang ganske anderledes Gaver end nu. Fremfor Alt var det der, at man fejrede offentlige Fester, og dette følte til, at man udstyrede Raadstuen med kostbart Sølvtøj, som undertiden beløb sig til over 300 Gjenstande. Naar en Borger i en Række af Aar har havt et borgerligt Tillidshverv, skjænker han en Skaal eller Pokal til Minde om sin Virksomhed. Men Raadhusets Udsmykning var dog kun en ringe Del af, hvad, det 16de Aarhundredes Borgere samlede af fremragende Arbejder for det Offentlige. Ved Siden af Byens Forvaltning staa de enkelte Lang som selv- stændige Korporationer. Ethvert af disse har et For-