Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

År: 1889

Forlag: Trykt hos Chr. Nielsen

Sted: Randers

Sider: 21

UDK: 745

Tale

holdt ved Randers tekniske Skoles Aarsfest

den 7de April 1889

af

Borgmester, Kammerjunker G. C. V. H. v. Stemann.

(Trykt som Manuskript.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
12 samlingshus eller ialtfald en Samlingsstue, som Med- lemmerne paa alle Maader søge at udstyre paa det Bedste. Ogsaa her sørger man for omhyggelig udskaaret Panel, Loftet forsynes med symbolske Malerier, Bordet og Laden, Oldermandens Stol, Alt udstyres i sirlig Form med passende Fremstillinger, og fremfor Alt lægger man Vægt paa at skaffe en Mangfoldighed af Pokaler og Bægere. Enkelte Lang udmærke sig i denne Henseende naturligvis fremfor andre; men ethvert gjorde sig Umage for at skaffe sig idetmindste nogle Gjenstande af godt Arbejde; var det ikke Sølv, saa var det Tin eller malet Glas, men det var altid Gjenstande, som efter Evne vare udførte med særlig Omhu og Finhed. Ved Siden deraf fandtes Gilderne til fælles Underholdning og Understøttelse, især Skyttegilderne, hvis Rigdom viste sig i pragtfulde Udrustningsgjenstaiide. De veldædige Foreninger eller Borgerskaber — le scuole, som de kaldtes i Italien — vare for en Del endnu fra den katholske Middelalder; deres Forsamlingshuse overbyde hinanden i pragtfuld Udstyrelse, saaledes la scuola di S. Marco og’ la scuola di S. Rocco i Venedig, hvor der er ødslet méd broget Marmorbeklædning paa Murene og en yppig plastisk Dekoration. I det væsentlige afløses disse mod Slutningen af forlige Aarhundrede af Frimurer- ordenerne, som i nyere Tid ogsaa ere begyndte paa at indrette deres Logebygninger paa en pragtfuld Maade. Vi se saaledes, at Kunsten samtidig med, at dens Forbindelse med Kirken løsnedes, kom i nærmere Be- røring med Borgerstanden. De nordiske Fyrstehuse havde dengang ingen fremragende Betydning for Kunsten. Det burgundiske Hof staar i saa Henseende ene i det 15de Aarhundrede; i Italien derimod forstod de smaa Magthavere at perlesmykke deres Kroner ved at støtte Kunsten; ogsaa i Frankrig begynder det fæstnede Kongedømme at drage