Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien
År: 1889
Forlag: Trykt hos Chr. Nielsen
Sted: Randers
Sider: 21
UDK: 745
Tale
holdt ved Randers tekniske Skoles Aarsfest
den 7de April 1889
af
Borgmester, Kammerjunker G. C. V. H. v. Stemann.
(Trykt som Manuskript.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
samlingshus eller ialtfald en Samlingsstue, som Med-
lemmerne paa alle Maader søge at udstyre paa det
Bedste. Ogsaa her sørger man for omhyggelig udskaaret
Panel, Loftet forsynes med symbolske Malerier, Bordet
og Laden, Oldermandens Stol, Alt udstyres i sirlig Form
med passende Fremstillinger, og fremfor Alt lægger man
Vægt paa at skaffe en Mangfoldighed af Pokaler og
Bægere. Enkelte Lang udmærke sig i denne Henseende
naturligvis fremfor andre; men ethvert gjorde sig Umage
for at skaffe sig idetmindste nogle Gjenstande af godt
Arbejde; var det ikke Sølv, saa var det Tin eller malet
Glas, men det var altid Gjenstande, som efter Evne
vare udførte med særlig Omhu og Finhed. Ved Siden
deraf fandtes Gilderne til fælles Underholdning og
Understøttelse, især Skyttegilderne, hvis Rigdom viste
sig i pragtfulde Udrustningsgjenstaiide. De veldædige
Foreninger eller Borgerskaber — le scuole, som de kaldtes
i Italien — vare for en Del endnu fra den katholske
Middelalder; deres Forsamlingshuse overbyde hinanden
i pragtfuld Udstyrelse, saaledes la scuola di S. Marco
og’ la scuola di S. Rocco i Venedig, hvor der er ødslet
méd broget Marmorbeklædning paa Murene og en yppig
plastisk Dekoration. I det væsentlige afløses disse
mod Slutningen af forlige Aarhundrede af Frimurer-
ordenerne, som i nyere Tid ogsaa ere begyndte paa at
indrette deres Logebygninger paa en pragtfuld Maade.
Vi se saaledes, at Kunsten samtidig med, at dens
Forbindelse med Kirken løsnedes, kom i nærmere Be-
røring med Borgerstanden.
De nordiske Fyrstehuse havde dengang ingen
fremragende Betydning for Kunsten. Det burgundiske
Hof staar i saa Henseende ene i det 15de Aarhundrede;
i Italien derimod forstod de smaa Magthavere at
perlesmykke deres Kroner ved at støtte Kunsten; ogsaa
i Frankrig begynder det fæstnede Kongedømme at drage