Samfundets Pligter Ligeoverfor Kunstindustrien

13 Kunsten til sig. De mindre Fyrstehuse og den talrige Adel have, i det højeste hvad Udstyrelsen af Vaaben angaar, en særlig Indflydelse, men iøvrigt staa de tilbage for de store Kjøbmands- og Borgerfamilier. Mod Slutningen af det 17de Aarhundrede optræder Frankrig som ledende Magt. Borgerne forsvinde, Adlens Magt er knækket, Ludvig XIV.s absolute Kongedømme viser sig- i straalende Giands. I fuld Erkjendelse af sin moralske Forpligtelse, og idet det sætter sin hele Kraft ind derpaa, overtager dette Kongedømme de kunstneriske Opgaver, som tidligere skulde løses først af Kirken, derefter af Borgerne og særlig i Frankrig af den høje Adel og Prælaterne. Fra Hoffet komme nu de store Bestillinger paa det kunstneriske Omraade, og det liar indset, at Kunst og Industri kun da kunne sætte rigtig Blomst, naar der stilles de største For- dringer til dem. Det var Ministeren Colbert, der har saa enestaaende Fortjenester af det franske Folks Vel- stand, som greb Opgaven med fuld Klarhed, gjennem- førte den med fuld Handlekraft og opnaaede saa glimrende Resultater, at det med Bestemthed kan siges, at Frankrig indtil den Dag idag har hin Tid at takke for sit For- spring paa det kunstneriske, særlig det kunstindustrielle Omraade. Allerede de franske Konger i det 16de Aar- hundrede, Frants L, Henrik IL og Henrik IV., havde ophjulpet den indenlandske Kunst ved at indkalde fremmede Kunstnere, som i Forening med de franske skulde besørge Udstyrelsen af de ny opførte Kongeslotte. Anledningen hertil gav nærmest det Omslag, der fandt Sted i Smagen, idet de italienske Former i Frankrig afløste de gothiske. I Fontainebleau blev der indrettet Værksteder for italienske Malere, Kunststøbere og Kunst- pottemagere og flanderske Tæppevævere, og der blev givet dem Privilegier, som sikrede dem Udøvelsen af deres Kunst i Frankrig. Ogsaa andetsteds, f. Ex. i