ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
 102 KRYDDEBIEK. ________ Pomerans, Appelsin og Citron ere almindeligt bekjendte. Af den førstnævnte benyttes kun Skallen som et behageligt Krydderi, ogsaa som et mavestyrkende Middel. Af Citron benyttes baade Skallen og Saften, der er et fortræffeligt Middel mod Skørbug og blødende Tandkjød; for- tyndet med Vand er det en læskende Drik. — Den saakaldte Citronolie er ofte mindre god og ikke sjeldent forfalsket, hvorfor man foretrækker at anvende de friske Citronskaller som Krydderi. Sukkat eller Citronat er Cedratcitronens tykke Skal, indkogt i Sukker. Denne Frugt skal være den samme som Paradisæblet eller den forbudne Frugt. Dens ældste Anvendelse gaar saaledes tilbage til Para- disets Dage, da vore første Forældre vare saa uheldige at forspise sig deri ; desuagtet vedbliver denne forbudne Frugt endnu i vore Dage at være meget efterspurgt. Den kommer navnlig fra Palæstina, nedpakket i Kas- ser mellem Palmekviste og Citronblade; i Handelen gaar den under det hebræiske Navn »Lullef«. Vi faa den sædvanligvis fra Livorno, hvor den sælges til en Pris af 50 Øre Pundet. Laurbærblade eller Laurbærtræets tørrede Blade kunne afgive et meget behageligt Krydderi, men bør anvendes med stor Varsomhed. Violrod (Iris fiorentina) forekommer i Handelen i Form af hvide Knolde. Den hvideste og bedste kommer fra Florens. Den males til Mel og anvendes til at give forskjellige Slags finere Bagværk, Biskuits, Frangi- pane-Crème m. m. en særdeles behagelig Violsmag. Sellerifrø. Er det vanskeligt at skaffe Selleri, kunne Frøene ud- mærket vel anvendes til at sætte Smag paa Supper, og man bør derfor altid være rigeligt forsynet med dem; deres Smag er kraftig, og der be- høves kun lidt af dem til hver Gang. De lægges da i et Stykke tyndt Tøj og anbringes nogle Øjeblikke i Suppen, naar denne omtrent er færdig. Urterne, der som oftest anvendes friske i Madlavningen, ere saa vel bekjendte, da de jo dyrkes i vore Haver, at vi næppe behøve andet end at nævne deres Navne; de vigtigste af dem ere Persille, Dil, Timian, Merian, Salvie, Basilika, Kørvel, Pimpernille m. fl. Løg. Se Grønsager. Senop. Se Sauce. Sukker. Almindelig bekjendt. Salt. I den senere Tid har man ogsaa i den større Husholdning