s
INOKJØB AF MADVAKER.
Høns. Kjødets Mørhed er her en Hovedsag, hvorom man bør over-
bevise sig med den største Nøjagtighed, og navnlig er dette nødvendigt
sent paa Efteraaret og om Vinteren, naar de unge Høns ere fuldvoxne og
saaledes let forvexles med de gamle. En gammel Høne er næsten altid
uanvendelig ; døn kan ikke benyttes til Stegning', og1 ved Kogning øde-
lægger den blot den Suppe, hvori den koges, idet den giver den en ejen-
dommelig, daarlig Smag, der udmærker alle gamle Høns. Kjøb derfor
aldrig gamle Høns, gamle Gæs eller Kalkuner. Dette maa anses som
Regel for enhver fornuftig Husholdning.
Kyllinger have hos os ikke stor Værdi før i Slutningen af Maj.
De bedste ere de, der ere 4 à 5 Maaneder gamle, og jo federe desto bedre ;
man udsætter sig næppe for at faa nogen Kylling, der er for fed. Deres
Kjød er da lækrere og bedre end Kjødet af fuldvoxne Høns og desuden
let fordøjeligt, Ere de magre, er det et virkeligt Tab baade for Kjøber
og Sælger, og Uforstandigheden er da lige stor paa begge Sider.
Af alle Racer er den engelske Dorkingrace bedst paa Grund af
sin Kjødfuldhed og fordi den Pr saa let at fedø ; Kyllingerne ere usædvan-
ligt store, og de have paa hver Fod en Taa mere end andre Høns. De
unge franske Høns, poulardes, ere verdensberømte og over al Beskrivelse
gode; hvad der væsentlig bidrager hertil, erden udmærkede Pasning, de faa.
Hos os forekommer der en blandet Race afKochinkinahøns og
vore spanske Høns, der baade erkjødfuld og god, naar den fodres godt.
En fuldvoxen, men ung Kylling har baade Hals, Føddor og* Knæ meget
tykke og kluntede, Brusken paa Vingebenene og paa Enden af Brystbenet
er bøjelig, naar man trykker stærkt paa den, hvilket er et sikkert Tegn paa
Fuglens Godhed. En gammel, sejg Høne har derimod en mager Hals,
tynde Fødder og Knæ. Kjødet paa Laarene er blaaligt, og Spidserne af
Vingebenene ere haarde og ubøjelige.
Høns og Kyllinger bør slagtes Dagen, før de skulle bruges, ialt-
fald maa de ikke anvendes, førend de ere bievne fuldstændigt kolde. De
bør plukkes og udtages saa hurtigt som muligt, efter at de ere slagtede,
men derimod ikke skoldes. Det er en uheldig Skik at sende slagtede
Høns til Torvet, uden at de ere udtagne. Saadanne bør ikke kjøbes uden
med største Forsigtighed, thi Indvoldene meddele meget hurtigt Kjødet en
daarlig Lugt. Selv om de ikke ligefrem forgifte det — hvad der er dem,
der paastaa — gjøre de det ialtfald ubehageligt eller maaske uspiseligt;
Sælgeren gaar ud fra, at de ikke udtagne Høns se bedre og fyldigere ud
og haaber derved paa en hurtigere Afsætning.
Kalkuner bør være hvide baade i Kjødet og i Fedtet og ikke have
lange Laar ; ikke heller maa Laarkjødet være blaaligt. Kalkunen er bedst,
naar den er 6 à 7 Maaneder gammel, og til Steg er Hunnen bedre end
Hannen. Kalkunerne ere bedst fra Oktober til Marts og bør hænge nogle
Dage efter at de ere bievne slagtede.