ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
114 INDKJØB AF MADVASEB. fodres med Korn og bør daglig have friskt Vand, men iøvrigt forstyrres saa lidt som muligt. Bekkasiner og Snepper ere meget efterspurgte; de have begge saftigt og lækkert Kjød med stærk Smag. Naar de plukkes, borttages Hovedet ikke; de udtages ikke heller, men steges hele. Kramsfugle behandles paa samme Maade. Harer. De gamle Harer ere lige som de gamle Høns kun meget lidet anvendelige. Man skal derfor helst kjøbe de unge, der kjendes paa at Forbenene («Forløbene») med Lethed kunne brækkes, at Knæene ere tykke og kluntede og Halsen kort. Med Hensyn til de vigtige Artikler Smør, Flæsk og Olie er det en ufravigelig Kegel at være streng i Valget, naar man gjør sit Indkjøb og aldrig at kjøbe andet end det bedste. Navnlig bør man ved Indkjøb af Smør anvende baade Lugt og Smag og, inden man anvender det, bør man paany underkaste det en omhyggelig Undersøgelse, thi en god Madlavning er komplet umulig, naar Smørret ikke er godt. Vil man anvende Spar- sommelighed ogsaa lier, kan det komme til at koste meget. Vælg derfor altid det Smør, der har mindst Lugt og det hvideste Spæk uden Aarer og uden den allerfjerneste Antydning af Harsklied. Fisk. Ved Opkjøb af Fisk bør man foretrække den, der er stor og saaledes ældre, fremfor den, der er mindre og yngre. Det er altsaa det modsatte af hvad man ønsker med Hensyn til Kjød, i Henhold til Reglen «ungt Kjød og gammel Fisk». Fiskens Kjød fordærves hurtigere end Kjødet af andre Dyr; der er nogle Slags, som kun holde sig i faa Timer. De, der ikke ere ganske friske, ere skadelige, navnlig gjælder dette med Hensyn til de fede, saa- som Aal, Lax, Brasen m. fl. Lige som Kjød i Almindelighed taber i Næringsværdi, naar Dyret er blevet pint, saaledes er det samme Tilfældet med Fisk, som man længe har holdt i Hyttefad. Man maa derfor se vel efter, om Fisken er frisk fanget. Tegnene herpaa ere omtrent de samme baade for Havfisk og for Ferskvandsfisk: den bør være stiv og haard i Kjødet, have klare, glinsende Øjne, højrøde Gjæller og en frisk Fiskelugt. Hannerne ere i Almindelighed fastere i Kjødet og federe, men Hunnerne have finere Kjød. De meget smaa ere limholdige og kun lidet nærende. Ethvert Slags Fisk har sin Glansperiode: Gjedde paa 4 à 6 Pund, Gøs af samme Vægt, Aborre paa 1 Pund ere maaske bedst. I Legetiden er Fiskens Kjød undertiden usundt, og endel Fiskes Rogn er da næsten giftig. Vi angive derfor Legetiden for hver enkelt Slags Fisk.