ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
INDKJØB AF MADVABEH. 115 Man beregner i Almindelighed 1 Pund fersk Fisk til hver Person, men ved større Maaltider med mange Retter vil det være tilstrækkeligt at beregne l/2 Pund pro persona. Hummer. Naar Hummeren er frisk, har Halen sin fulde Spændighed og Kløerne deres fulde Bevægelighed. Kan man ikke bringe Hummeren til at bevæge sig ved ganske svagt at trykke dens Øjne, kan man være sikker paa, at den længe har været holdt i Live ved kunstige Midler. En ru Skal tyder paa, at Hummeren er gammel; den glatteste og tungeste Hummer er den bedste, og Hanner foretrækkes fremfor Hunner, der bedst anvendes til Sauce for Rognens Skyld. Hannerne kan man kjende paa, at de to øverste Halefinner hos dem ere større og stivere end hos Hunnerne. Mange Hummersælgere søge at holde Hummerne i Live saa længe som muligt og koge dem først, naar de ere døde; men da have de allerede tabt Halvdelen af deres Saftighed og Værdi. Østers bør være fast lukkede, og, naar man aabner dem, bør Skjægget bevæge sig ved Trykning. De, der ere aabne af sig selv, ere ubrugelige. De smaa finskallede Arter (Natives, Whitstable, Colchester og Milford) ere de bedste, men forekomme kun sjeldent hos os. De meget store egne sig kun til Sauce eller lignende, ikke til at spise raa. Østers, Hummer, Krebs og Rejer anses for at være bedst i de Maa- neder, i hvis Navne, der findes et r, altsaa i Tiden fra September til April, begge inklusive. Gryn er som bekjendt Navnet paa Kornarterne, efter at de ere bievne afskallede; de forekomme finere eller grovere, efter som de ere bievne mere eller mindre sønderdelte, men Skallens fuldstændige Fjernelse er Kjendetegnet paa gode Gryn. Mannagryn tilvirkes især i Rusland, navnlig det bedste Slags af Hvede fra Odessa og Taganrog. Naar Hveden males til Mel, faar man mellem Fordybningerne i Møllestenene smaa runde Gryn af den inderste Kjærne, og dette er de almindelige Mannagryn, der ere udmærkede til Grød og Buddinger. De kunne kun vanskeligt skjelnes fra italiensk Semouille. De tilvirkes nu ogsaa af vore Møllere. Et andet Slags Mannagryn faas af Frøene af Vandplanten Glycerin fluitans, der samles 'og behandles paa passende Maade. Disse Gryn ere kostbarere og betragtes som en Luxusartikel. De komme fra Rusland, navnlig Polen og Lithauen, og gaa under Navn af ægte Mannagryn. Byggryn forekommer i flere Arter, og de bør alle være saa fri fra Skal, som vel muligt. — Helgryn tilvirkes af Byg med Bibeholdelse saa 8*