ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
116 INDKJØB AF MADVARBB. vidt muligt af Kornets hele Størrelse; de anvendes fortrinsvis i Supper. — Mellemgryn ere ligeledes af Byg, men mindre; der findes i Almindelighed to Slags, grovere og finere; de anvendes navnlig til Grød. — Perlegryn ere Bygkorn, der ere malede runde, hvoraf Navnet kommer. De anvendes til Supper. Havregryn. Vi behøve ikke at opholde os længe ved Beskrivelsen af dette fortræffelige Fødemiddel, da det er saa almindelig bekjendt og anvendt. De, som ivrigst opmuntre til fortrinsvis at benytte denne Korn- art, gaa saa vidt, at de paastaa, at de Folkeslag, der væsenlig leve heraf, ere kraftigere og intelligentere end andre. Exempelvis nævnes Dalkarle, Skotter m. fl. Havregryn forekomme enten hele eller knuste, ganske saaledes som Byggryn. Hovedsagen er, at de ere vel befriede for Skallerne. Undertiden males de til Mel, der er udmærket godt. I Skotland males den afskallede Havre til grovt Mel eller en Blanding af Gryn og Mel, der giver en aldeles udmærket Grød, som har en behagelig Smag af Vanille og Mandel. Høj- landenes Havre har i denne Henseende et Fortrin frem for Lavlandenes. Vi anbefale at forsøge et grovt Havremel eller en Grynblanding, der gaar under Navn af gruel, og som man uden Vanskelighed vil kunne skaffe sig fra Leith i Skotland. Gryn og Mel af Havre kan ikke godt taale at opbevares mere end et Aar, hvorefter de blive beske. Rosengryn. De brede Spidser paa Rosenbladene skjæres bort, og Bladene stødes fine, og der tilsættes Kartoffelmel og Æggehvide, som om- hyggeligt indarbejdes. Naar Dejgen er tilstrækkelig fast, bliver den atter lint sønderdelt og dreven igjennem et Sold. Naar Grynene ere bievne noget tørre, formes de med Haanden runde eller aflange som Sagogryn eller Ris; de tørres omhyggeligt og anvendes med Sukker saa vel til Vælling som til Budding. Sagogryn faas fra Ostindien af adskillige Palmer, navnlig af Cycas revoluta. Træets Marv rives og vadskes i Vand, Bundfaldet tørres, og Sagogrynene faas saaledes runde eller af forskjelligt Udseende, undertiden i smaa grynede, sammenhængende Klumper, der liave en svag, lyserød Farve. Endskjøndt Grynene ere saa haarde, at de kun vanskeligt kunne knuses med Tænderne, opløses de dog let i varmt Vand, men ikke i koldt. De danne da en geléagtig, sejg Masse, men opløses ikke, saaledes som Kar- toffelgryn, til et tyndt Klister. De indeholde navnlig Stivelse. I Handelen gaar der ogsaa et Slags meget smaa, gulgraa Sagogryn under Navn af Sandsago, og de ere for Øjeblikket næsten de eneste, som kunne faas, efter at de tyske Kartoffelgryn have oversvømmet Verden, takket være deres smukke Udseende og billige Pris.