KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
Den danske Kogekunst.
Det kulinariske Blad i Danmarks Kulturhistorie yder vel ikke store
Bidrag til Belysning af den rationelle Kogekunsts Udvikling, men frem-
byde! dog enkelte Træk af Interesse, hvorfor vi her skulle kaste et lille
Blik derpaa.
Det er en Selvfølge, at Maaltidet hos vore Forfædre, her lige saa
vel som andet Steds, har været Tyngdepunktet ved alle Festligheder; men
de tapre Kæmper have mere set paa Kvantiteten end Kvaliteten. Flæske-
steg og Mjød! hvilken forfærdelig Sammenstilling! og dog tænkte man sig
denne Kvintessens af Nydelse fortsat i den anden Verden. Og hvilken
fortræffelig Appetit havde de ikke: alt blev fortæret, selv Knoglerne bleve,
som vore Kjøkkenmøddinger udvise, omhyggeligt flækkede og Marven suget
ud. Sagnene fra Rolf Krakes Tid lærer os for Resten, at Bordskik ikke
blev strengt overholdt, og at det var en yndet Sport at kaste hinanden de
store Knogler i Hovedet. Længere frem i Tiden, i Middelalderen, se vi
af forskjellige Antydninger, at de gastronomiske Nydelser vare af en højst
tarvelig Natur — saa tarvelig, at en Arbejdsmand nu om Stunder neppe
vilde lade sig nøje med den Kost, som Riddersmænd og deres Fruer maatte
tage til Takke med. Først da vort Fædreland efter Haanden kom i en
livligere Forbindelse med et mere civiliseret Udland, begyndte ogsaa Lysten
og Interessen for Kogekunsten at gjøre Propaganda her hjemme, og denne
Interesse bemægtigede sig under Tiden selv meget højt staaende Person-
ligheder, hvorpaa vi her ville fremføre et Exempel.
En Datter af Christian den tredie, Prinsesse Anna, blev, 16 Aar
gammel, formælet med Hertug August af Sachsen. Prinsessen, der skal
have været usædvanlig smuk, havde fra sine tidligste Aar stor Interesse
for Husholdning og Kogekunst og tog sig personlig af sit Husvæsen i en
Grad, som kun faa Koner af Middelstanden nu gjøre det. Her skal ikke
omtales, hvorledes hun tilligemed sine Hoffrøkener syede og spandt, hvor-
ledes hun selv gjemte Nøglsi’ne til sine Liniiedskabe o. s. v., men vi skulle
holde os til vort Thema og ville derfor kun betone hendes Dygtighed i
Kogekunsten. Hendes, Gemal, Hertug August, var ingen Foragter af et
godt Bord og havde derfor intet imod, at Hertuginden med egen høje
Haand tog sig af Kjøkkenet. Hendes Dygtighed i denne Egenskab var
ogsaa saa anerkjendt rundt om ved de europæiske Hoffer, at hun stadigt
blev raadspurgt i Husholdnings-Anliggender, ligesom hendes kulinariske
Kunstpræstationer vare kjærkomne Gaver for de høje Herskaber. Af efter-
ladte skriftlige Vidnesbyrd ses det, at hun snart fik Forespørgsel fra Her-
tuginden af Meklenborg om, hvorledes man bedst skulde lave Kirsebær-
marmelade og tilberede Fasaner, snart fra Hertuginden af Brandenborg- om,
hvorledes hun tillavede sin Dyrekølle-Postej, da Hertugen netop vil have
denne Ret tillavet saaledes, som Hertuginde Anna lavede den; saa beder
hendes Broder, Frederik den anden, hende om at faa foræret tørrede