14
KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
____________
Pærer og Æbler og »andet saadant Pilleri, som kan være os godt og tjen-
ligt« o. s. v. Pudsigt nok havde hendes Moder, Enkedronningen, en Gang
anmodet liende om til et Taffel at sende forskjellige af hendes bekjendte
Lækkerlieder og tillige »nogle unge Adelsmænd, som forstod at skære for«;
Anna maa svare sin Moder, at til hendes Beklagelse lagde de sachsiske
Adelsmænd sig lige saa lidt som de danske efter den Kunst at skære for.
Det vilde imidlertid føre os for vidt, om vi her vilde gaa nærmere ind
paa alle den høje Dames Færdigheder i Kogekunsten. Kun skulle vi
endnu gjøre opmærksom paa, at Anna skal have fundet paa at benytte
Ovne til at stege i i Stedet for at bruge Spid, ligesom at hun i to haand-
skrevne Bøger har nedlagt sine Erfaringer i den ædle Kogekunst.
Den danske kulinariske Literatur er ikke meget righoldig, i alt Fald ■
indtil Begyndelsen af indeværende Aarhundrede. Den ældste danske Koge-
bog skriver sig fra Aaret 1625, naar vi da ikke ville regne Henrik Harpe-
strengs med, som dog for Kuriositetens Skyld bør .omtales med et Par
Ord. Den lærde og for sine medicinske Kundskaber saa berømte Kannik
levede i det 13de Aarhundrede; han døde 1244. Paa det kongelige Bi-
bliothek i Kjøbenhavn findes et Pergament-Haandskrift, hvori den lærde
Forfatter liar nedlagt sine lægevidenskabelige Anskuelser, men hvori ogsaa
i Slutningen findes et Afsnit, der kaldes Libellus de arte coquinaria (en
lille Bog om Kogekunsten), og som med Undtagelse af Overskrifterne er
skreven paa Dansk. I Molbechs Udgave fylder hele Afhandlingen kun 7
Sider, og den maa vel egentlig nærmest betragtes som et Anhang til Ho-
vedskriftet, Lægebogen, hvad der neppe kan forundre nogen, da Føden og
dens rette Tilberedning altid maa spille en vigtig Rolle i Lægekunsten,
navnlig naar dennes Hovedopgave antages at bestaa i Forebyggelse af Syg-
domme og i diætetiske Forholdsregler under saadanne. Retterne, hvortil
her gives Anvisning, ere meget simple og tyde paa stor Tarvelighed i
Livsvaner. Vi skulle nævne et Par Exempler, idet vi oversætte Overskrif-
terne og enkelte vanskelige Ord.
Om den Mad, som kaldes: Kaliis.
»Man skal takæ sød iniælk oc skære thær i skorpæn af huetebrøth
swa småt sum tærning oc siuthæ (syde, koge) thæt i en pannæ oc latæ
thær til æggi blomæ wæl slaghnæ (godt pidsket Æggeblomme). Thæt
hetær kali is.«
Ganske vist en sund og uskadelig Spise, men Tillavningen er i høj
Grad primitiv! Et andet Exempel paa en mere indviklet Ret:
Om den Mad, som kaldes: kloten en honær (Klumper og Høns).
»Man skal siuthæ et gamælt høns alt helt oc takæ et annæt raat høns
oc splittæ thæt wæl småt (rigtig smaat) oc latæ thær til spæk skoren wæl
små sum ærtær oc malæt kumiæn (Kommen), safran og win, swinæ sftiolt