KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
15
(Svinefedt) oc salt til matæ (til Maade, tilpas) oc blomæ af æg, swa at the
ær iæfn thiukæ bathæ (begge). Thættæ hetær kl o ten en li o nær.«
Det lille Værk kan saaledes, strengt taget, neppe regnes som hørende
til Kogekunstens Literatur, og vi maa derfor, som sagt, gaa frem til Aaret
1625, inden vi træffe paa nogen egentlig Kogebog.
I dette Aar udkom: Koge-Bog: Indeholdendis et hundrede fornødne
stycker, Som ere, om Brygning, Bagning, Kogen, Brendevijn oc Miød at
berede, saare nyttelig vdi Huszholding, etc. Som tilforn icke paa vort
Danske Sprock vdi Tryck er vdgaaen. Prentet i Kiøbenhaffn, Aar 1625.
Den lille Bog er kun paa 80 smaa Sider og har en Fortale: Til
Læseren, der er dateret 21. April 1616. Det er vel saaledes rimeligt, at
de i Bogen indeholdte Anvisninger i længere Tid have cirkuleret i Afskrif-
ter. Forfatteren siger, at Folk, der vel have Raad til at til Veje bringe
til Bordet, hvad det behøver, dog klage over, at de ikke vide, hvorledes
der deraf skal koges en god Ret, og fortsætter saaledes: »Dersom Synden
icke haffde værit, da skulde vel Jorden selö' baaret aff sig saadanne vel-
smagendes Rødder, Vrter, Fruct oc Grøde, at Menniskene icke saadan kogen
og Vrters forsætning vdi Spijsen, skulde hafft i behoff: Men formedelst
Synden, da er Jorden formaledidet oc forbandet, Huilcken Forbandelse
giør, at Vrter oc Rødder icke nær naae den prijsz, krafft, virckning oc
vdrætning, som de ellers skulde liaffue hafft, dersom Menniskene ey haffde
syndet. Huor om Vandfloden bær et kraftigt Vidniszbyrd« o. s. v. For-
fatteren faar derefter ud, at Kogekunsten først da er bleven en Nødven-
dighed for Mennesket, og formaner til at tage og bruge Maden vdi Guds
fryet, met Gudelige Boner oc Læszning, effter S. Povels Lærdom, sigendis:
Maden at helliges formedelst Ordet oc Bønen.«
Faa Sider fremme er given Anvisning til at lave Brændevin, og
efter denne Anvisning følger et lille Stykke med den Overskrift: »Her vil
jeg nu fremsætte, huad Dyder god Brendevijn fører met sig, naar det,
brugis til maadelighed, oc icke til Offuerflødighed«, som indeholder saa-
danne Beviser paa Brændevinens mirakuløse Virkninger i forskjellige Til-
fælde, at de vilde være nok til at slaa Alverdens Maadeholds- og Afhol-
denhedsforeninger ihjel, hvis de nu kom for Dagens Lys ; det hjælper ikke
alene i Livet, men endog i Døden: »Om et Menniske myster Maalet mod
Bøden, da gift’ hannem Brendevijn i Munden, strax kommer hand til at
tale« eller efter samme: »Vil mand indgiffueBrendevijn i et død Menniske,
da forraadner Legomet icke snart, enten offnen eller vnder Jorden: Ey
heller stincker.«
Der findes i det lille Værk en indtrængende Appel til Kokkens
eller Kogerskens Renlighedssands, livad der formodentlig har været haardt
nødvendigt paa hin Tid, og som i Tidens drastiske Sprog ender ret mor-
somt saaledes : »Derfor bør alting her at være reenligt, giffue skarnet, Haar
og diszlige, paa eet Fad, oc beholde det selff: Men den reene Mad paa et
andet, at frembære for got Folck.«