Illustreret Kogebog
Forfatter: CH. EM. Hagdahl
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1080
UDK: 641 Hag
Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.
Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
Anvisningerne til Madlavning ere kastede forunderligt imellem hver-
andre; man finder saaledes umiddelbart efter hinanden »At bevare Smør
Aaret igjennem«, »En god Mos til Steg at have«, »En god Suppe«, »Rød-
beder at indsylte« o. s. v. Kryderier og Sukker benyttes stærkt; Rosiner
anvendes meget hyppigt i de forunderligste Forbindelser; ligeledes Figen;
hvad synes man f. Ex. om en Ret som »stegte Figen med Kanel«. løv-
rigt ere Bøtterne simple, og i hele Bogen er der kun en Anvisning, som
efter Titelen lader formode udenlandsk Paavirkning : Spinat paaVngerske
at koge«, der bestaar af Rødløg, Rosiner, Spinat, Vineddike, Sukker, Bom-
olie (eller Smør) og Salt. Til Slutning skulle vi blot endnu meddele vore
Læsere en fuldstændig Anvisning efter dette Værk paa »En anden god
Ret.« Sæt en Potte met Vand til Ilden, leg Persilie der vdi, oc lad vel
sinde, tag Brødkrummer aff to gamle bagede simler, rør det tilhobe, sla
V eller VI Eg deri, oc giffPebber oc Saphran der i.—Ja, det er det hele!
Hvem turde vel nu om Stunder kalde dette en »god Ret«?
Den næste Kogebog, der er udgivet paa Dansk, skriver sig fra 1648.
Forfatterinden Anna Weckerinn er Enke efter »Den vitberømte Medicus
Johan Jacob Wecker i Colmar« og Bogen er »nu den gemene Mand til
beste paa Danske udsat aff Pbvel Iverssøn Kolding«. Bogen har en ret
anselig Størrelse, over 200 store Oktavsider og er forsynet med en Fortale
»Til den fromme Læseres hvori der gjøres Rede for Bogens Plan og
Øjemed. Som allerede Fortalens Overskrift antyder, anslaas der ogsaa her
stærkt de religiøse og bibelske Strenge; der henvises til Sara, Abrahams
Hustru, der beværtede Englene, og saaledes beviste at være erfaren i Koge-
kunsten. »I lige maade læser vi om Rebecca, Isaacs Hustru, at hun saa
mesterligen viste at koge Kiddene, til sin Huszbonde, at den smagte han-
nem saa vel, saa hand icke andet viste end det vaar en anden synderlig
Ræt af Viltbrad, som hand aff Esau haffde begieret; med hvileken Spijse
den gamle Mand vederqvegede sin høybedagede trætte Siel førend hand
døde«. Saaledes fremhentes en Mængde Exempler fra Bibelen, hvoraf »vi
nu klarligen seer at denne Konst (o: Kogekunsten) bør met all rette høyt
at actis, og ingenlunde foraetis«. Værket, som dog er en Del kortere end
det tyske, indeholder 406 Anvisninger, der ligeledes ere kastede imellem
hverandre; men de ere udførlige, ligesom ogsaa Retterne ere af en mere
civiliseret Beskaffenhed end dem, hvortil der blev given Anvisning i Koge-
bogen fra 1625. Som en lille Prøve skulle vi meddele Læseren, hvorledes
man bagte »Risengrynsklatter« paa Christian den fjerdes Tid, eller som de.
kaldes: »Backelse aff Risengryn: Sind grynene aff udi Vand, sie dem siden
aff, stød dem saa tillige med nogle Eg, oc giør det icke for tyndt, tag
lidt flint Neel oc Sucker oc rør der udi, giør Kager der af, bag dem udi
Smør som andre Kager, saa er det ret oc got.«
Det synes, som om Doktorindens Kogebog maa sjældent fyldest-
gjørende have udfyldt et længe følt Savn, thi først 62 Aar efter udkommer
den næste under Navnet: En Høy-Fornemme Madames Kaagebog« Kbhvn