ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
358 KJØD. Ild i dem. Denne høje Varmegrad gjør, at Overfladen paa det Kjød, som dyppes i kogende Fedt, øjeblikkeligt overtrækkes med en Skorpe, som paa en Gang forhindrer Kjødsaften i at flyde ud og det kogende Fedt i at trænge ind. De Fødemidler, som behandles i kogende Vand, blive bløde, op- løses og blive til en løs Masse: saaledes Suppe, Sauce. De derimod, som behandles med kogende Fedt, blive tætte, antage hurtigt en mørkere Farve og ende med at blive forkullede. Paa den førstnævnte Maade opløser Vandet de Fødestoffer, som lægges deri, og uddrager deres Saft; paa den sidste Maade bibeholdes Saften, som ved den fortsatte Varme ligesom koger inde i Kjødet og giver dette al den Kraft og Smag, som det er den muligt at give. Disse tvende Fremgangsmaader have forskjellige Navne, den første med Vand kaldes at koge, den sidste med Fedt kaldes at stege eller hvad vi ogsaa kalde Stegning i Friture. Fordelene ved Stegning i Friture er, at de stegte Sager beholde deres oprindelige Smag og faa et behageligt Udseende, hvilket ogsaa kan være en god Hjælp, naar f. Ex. det, som er blevet tilovers fra den fore- gaaende Dag, ved Hjælp af denne Fremgangsmaade hurtigt kan præsenteres i en anden Form, der da hurtigst bør serveres, eftersom Sager, der ere stegte paa denne Maade, hurtigt tabe sig. Til Stegning i Friture an- vendes en særlig lille Kjedel eller Pande med noget højere Sider end sædvanligt for at forhindre, at Frituren koger over. Naar mindre Gjenstande skulle steges, f. Ex. Kartofler m. m., sænkes de i Frituren paa et Fletværk, ved Hjælp af hvilket de ogsaa hurtigt og paa en Gang kunne løftes op. Se Fig. 77. Fig. 77. Naar en Stegning i Friture skal lykkes godt, maa man vide, naar Fedtet har faaet netop den Varmegrad, som kræves. Det sikreste Tegn her paa er, at Sprutningen i Panden hører op; den bør da flyttes fra Ilden, thi Frituren bliver ellers saa varm, at den forkuller Sagerne, og selv taber den siden i Godhed, hvis den skal gjemmes. For at være sikker bør man gjøre en Prøve med et Stykke blødt Brød, som kastes i Karret og atter tages op efter nogle Øjeblikkes Forløb; naar det da er blevet stegt skørt, er Varmen passende, hvis ikke forstærkes Ilden, og Prøven gjentages. Ilden under Panden maa være klar og frisk, ellers varer det for længe, inden det fede bliver tilstrækkeligt varmt, men da (1er kræves en særdeles Opmærksomhed for at forebygge, at der gaar Ild i det, kunde det vel hænde, at Kogerskens Taalmodighed blev udtømt, og at hun af