ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
Ildens Anvendelse. Franskmændene ere anerkjendte som Mestere i Kogekunsten. Hvad der bidrager hertil er, foruden en naturlig og udviklet Smag, ogsaa og i væsentlig Grad den store Evne, de have til at passe Ilden og moderere Varmen. Det er dem klart, at Kogekunsten har til Opgave at lette For- døjelsen, og at det, der bliver for haardt kogt eller for haardt stegt, ikke alene mister sine nærende Egenskaber, men endog vanskeliggjør Arbejdet for Fordøjelsesorganerne i Stedet for at lette det. Det virker altsaa ganske modsat, hvad det skulde. Franskmændene forstaa at koge og at stege langsomt ved en svag Ild, lige saa sikkert som den, der med Tøjlerne i sin Haand styrer en fyrig Hest lien, hvor han vil. Kogningens eller Stegningens Resultat beror meget paa Ildens An- vendelse. Man kan i Almindelighed antage, at Maden bliver baade mere let fordøjelig, nærende og velsmagende, hvis den koges eller steges lang- somt og ved ikke for høj Varmegrad, end naar der ikke anvendes for stærk Varme. Fødemidlerne maa, hvis det er nødvendigt, koges længe, men kun ved svag Ild, thi det er urigtigt bestandigt at holde Vandet i Suppegryden i fuldt Kog; det tjener kun til unyttig Ødslen med Brændsel. Naar Vandet en Gang er kommet i Kog, udkræves der kun lidet til at holde det koghedt, men der udkræves meget Brændsel til at holde det spil- kogende. Jo mere Ild der lægges under Gryden, desto mere forøges Dam- pen, der bortleder Varmen, der saaledes til ingen Nytte gaar tabt gjennem Skorstenen. Det kogende Vand bliver ikke varmere ved, at der uafladeligt fyres til under Gryden, lige saa lidt som et fuldt Glas bliver fuldere, om man end helder nok saa meget Vand deri. Vil man overbevises om, at Dampen virkelig bortleder Varmen, kan man lade den gaa gjennem et bøjet Rør ind i en anden Gryde med koldt Vand, og man skal inden kort Tid mærke, at dette opvarmes. At Vand, der er i fuld Kogning, kan holdes koghedt med en ringe Ild, kan man let overbevise sig om ved at sætte en kogende Thekjedel over et brændende Lys. Det er en utrolig Mængde Fødemidler, der ødelægges i vore Køkke- ner, en utrolig Mængde Brændsel, der bortødsles ved Uvidenhed, Uorden °g urigtig Behandlingsmaade. Til aldeles ingen Nytte gaar der aarlig