ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
396 KALVEKJØD. _______ behandles og plages paa umenneskelig Maade. Det turde være bekjendt, atKjødet af pinte Dyr taber meget i Kraft og følgeligt faar mindre Værdi; man kan vel saaledes nære det Haab, at Egennytten vil bidrage til at hindre den Eaahed, som hverken moralske eller juridiske Love synes at kunne standse. Kalvekjødet er ikke fuldkomment nærende eller ikke en Gang sundt, førend Dyret er omtrent 2 Maaneder gammelt. I Boston i Amerika har det siden 1855 været Lov, at Kalve ikke maa slagtes, førend de ere 1 Maa- ned gamle. Før denne Tid er Kalvens Kjød altid limet eller klæbet og kræver meget Krydderi, hvis det skal smage nogenlunde. Man bør saa- ledes vælge en Kalv af Mellemstørrelse, dog ikke altfor fed. Hvis Kalven er gammel, er dens Kjød haardt og stridt og ligner mere Oxens; men nøgterne Kalve ere uden Værd, og ingen lader sig vel, forudsat at han selv er nøgtern, narre af denne Føde. En med Mælk opfødt Fedekalv, som tidligere skattedes saa højt for sit saftige og hvide Kjød. at den blev kaldet »une poularde a quatre pieds«, begynder nu at blive en Sjældenhed, efterat Mejeribedriften har givet Mælken højere Værdi, hvoraf atter følger, at det ikke lønner sig nu, som tidligere, at opfede Kalve med Mælk; de maa lade sig nøje med en mere tarvelig Føde, og Yndere af Kalvekjød maa følgelig ligeledes lade sig nøje. De Stykker af Kalvene, som ere mest ansete (se Fig. 27 Side 109) ere: Karbonadestykket, den hele Saddel, den halve Saddel efter Længden med den nedenfor liggende Nyre, den saakaldte »Nyresteg«, fremdeles Laaret enten for sig eller med den halve Saddel og hele Nyren, der da kaldes »stor Kalvesteg« eller »Fjerding«. Naar Laaret benyttes for sig, anses Inderlaaiet for det fineste, men da de ere mindre fede og fine end Saddelen, bør de spækkes. Fremdeles anvendes Brystet, Hovedet og Fød- derne samt af indre Organer Brisselen, Leveren og Lungen, der hver foi sig anses for Delikatesser, Lungen mindst, da den er tungt fordøjelig. Kalvekjød i Almindelighed anses af mange for at være mindre let fordøjeligt; dette turde dog maaske finde sin egentlige Grund i, at det er vanskeligt at tygge, ikke som om dets Fibre vare haardere end i andet Kjød, men fordi de ere ligesom elastiske og smutte bort under Tænderne. Dette er navnlig Tilfældet, naar det er kogt, men det bliver lettere at tygge, naar det er godt stegt eller ristet. I Kalvens Ben findes i dens tidligste Alder kun faa mineralske og faste Stoffer men megen Gelatine (Lim), hvorfor Fødderne anvendes meget til Geléer og Supper for svage Personer; Smagen er mild og behagelig, og deres Safter indeholder næsten ikke Fedt. Ogsaa Kalvehovedet er i høj Grad limholdigt, og da Lim bedst opløses i Forbindelse med Syrer, bør slige Anretninger tilsættes med et eller andet surt Stof, som gjør dem mere let fordøjelige; deres ringe Indhold af Æggehvidestof kræver og- saa, at de tilsættes med Æg, Kjødextrakt eller lignende for at gjøre dem mere nærende. Anrettede paa en saadan Maade kunne de fordøjes i