ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
443 FAARE- OG LAMMEKJØD. ____________ som der er Nyre. Naar de ere færdige, tilsættes lidt Mel, Bouillon og et Glas Champagner eller hvid Vin; naar de skulle serveres, tilsættes det øvrige af Smørret og nogle Draaber Citronsaft eller Eddike. Lammenyrer paa Spid. Rognons de mouton à la brochette. 6 Lammenyrer, 20 Kvint Maître d'hôtel-Smør, Salt, Peber, Olie. Nyrerne flækkes, uden at de skjæres over, det tynde Skind trækkes af; de stikkes paa smaa Spid af Træ eller Metal, bestrøs med Krydderier og bestryges med Olie, hvorpaa de ristes over en stærk Ild, 3 Minuter paa hver Side. Naar de serveres, lægges Maître d’li0tel-Smør paa den indven- dige Side af hver Nyre. Anm. Lammenyrer kunne ogsaa paneres og steges som Koteletter eller tillaves ligesom Kalvenyrer. Svinekjød. Mennesket og Svinet have fra de ældste Tider trofast fulgtes ad, og deres respektive Vaner have heller aldrig været til Hinder for denne en- tente cordiale. De have gjort hinanden Tjenester, der ere saa meget mere uvurderlige, som de ikke have ophævet Retten til lejlighedsvis at æde hinanden. Fra den graa Oldtid, da man ikke kjendte anden Maade at lave Mad end at stege Svin hele, indtil vore Dage, da man er begyndt at hel- lige dem en mere forekommende Opmærksomhed, at koge Svinehaler i in og at stoppe Ørerne fulde med Fais af Trøfler og Pistacier, har ethvert Stykke af dette nyttige Dyr tjent Mennesket til Føde. I den Hurtighed hvormed Svinet formerer sig, er der en fuldstændig Garanti or, a c e aldrig vil uddø. . Vauban har for at godtgjøre dette Dyrs Forplantningsevne skrevet en Afhandling, som han kalder ma cochonnerie. Han har deri beregnet en Sos Afkom i Løbet af 12 Aar til 6,434,838 Individer. Svinet har altsaa altid været højt skattet. Men saa kom Trikinerne for en Dag. De gjorde Svinet mistænke- ligt og fordærvede dets gode Renommé. Man blev ængstelig for at nyde Svinekjød. Man trøstede os rigtignok med, at der var ingen Fare, hvis Kjødet blot blev underkastet en tilstrækkelig Stegning eller Kogning; men desuagtet var Tanken om at spise kogte eller stegte Trikiner ubehagelig. Svinekjød er i Almindelighed tungt og haardt fordøjeligt især for Personer, som ikke have megen Bevægelse; men naar det i længere Tid