GRØNSAGER.
603
dem helligt, hvorfor ogsaa Plinius med Haan udbryder: «Fromme Folk,
hvis Guder voxe i Køkkenhaven.» Baade han og Herodot omtale imidler-
tid, at der under Bygningen af Cheopspyramiden medgik for 1600 Talenter
(omtrent 6 Millioner Kroner) Roer og Løg, som bleve førte dertil fra det
nærliggende Palæstina og Byen Ascalon, hvor der i uhyre Mængde avledes
det endnu den Dag i Dag saa højt ansete Charlotteløg (Allium ascaloni-
CW), Smagen for dette Yndlingskrydderi har stadigt holdt sig, og Løget
har hos Nutidens Ægyptere en lige saa høj Plads som hos Fortidens; ja
de kunne end ikke tænke sig Paradiset uden Løg.
I Følge anstillede Analyser indeholder det tørrede Løg 25 a 30 Pro-
cent af det kvælstofholdige Stof, som vi kalde Plantelim, og som Nærings-
middel staar det derfor omtrent lige saa højt som de mest ansete blandt
Bælgfrugtenie : Ærter og Bønner. Det var altsaa Løgets Næringsværdi,
som oprindeligt gjorde, at Folkene instinktmæssigt tilegnede sig det. Den
skarpe Smag, som Løget i saa høj Grad besidder i de nordlige Lande, af-
tager lidt efter lidt mod Syd, saa at det i det sydlige Frankrig og Spa-
nien er meget mildt smagende og i Ægypten næsten ganske mangler al
Skarphed. Det faar derimod der et forøget Indhold af Sukker, som i høj
Grad bidrager til at g] øre det afholdt.
Men ikke nok hermed; thi ligesom Kaffe og The indeholde de op-
øvende Bestanddele Kaffeïn og Theïn, saaledes indeholder ogsaa Løget et
8t°f, der kaldes «Allyl» (udledt af Løgets latinske Navn allium'), som i
h0j Grad besidder de samme oplivende Egenskaber, og det bliver saaledes
Fødemiddel af et ganske anderledes Gehalt end vor gamle Bekjendt,
Kartoflen, som ikke indeholder det mindste Atom oplivende Stof, førend
den forvandles til Brændevin. I Løget findes ogsaa lidt Svovl, som i For-
ladelse med det nævnte «Allyl» danner et flygtigt, lugtende. Stof, som af
Kemikerne kaldes «Svovlallyl», der er Aarsag til Løgets ejendommelige
som kan blive yderst ubehagelig for et stærkt løgspisende Menneskes
°mgivelser.
De forskjellige Slags Løg, som benyttes hos os, ere:
Purløg. Produceres i vore Urtehaver, have en mild Løgsmag og
ailvendes navnlig i Supper.
Portugisisk Løg. Indføres i Almindelighed fra Udlandet, men kan
°gsaa med Held dyrkes her. Det er stort, og Løg af et Punds Vægt ere
'^8'en Sjældenhed. Forekommer i alle Slags Skikkelser, runde eller flade,
, lysrød Farve, men dog ogsaa i andre Nuancer. Det er sødt, har en
SVa§' Løgsmag og er meget behageligt. Anvendes paa mangfoldige Maader,
®aa som stegt, fil Garnering af Kjødretter, til Puréer m. m. Naar man
dan faa denne og den følgende Art Løg, bør de foretrækkes fremfor alle