602
GRØNSAGER.
de saa kaldte «Majroer», som ere meget tidlige, finere i Smagen og min-
dre beske end de først nævnte.
Undertiden have Roerne en altfor besk Smag; man bør da give
dem et Opkog og ombytte Vandet, men da Roerne i sig selv indeholde
megen Vædske, behøve de i Almindelighed mindre Vand til Koget end
andre Grønsager. I Almindelighed passe de mindre til en selvstændig
Ret, bedre derimod til Garnering til Kjødretter.
Roer bør spises med Maadehold, da de let frembringe Luftudspiling
og Koliksmerter.
Kogte Roer. *
45 Minuter.
Roer, 3 Kvint Sukker, 2 Kvint Salt, '/< Pot Bouillon.
Roerne skrælles, vadskes og skjæres i Stykker, 21l2 Tomme lange,
11I2 Tomme brede, som faa et 5 Minuters Opkog med kogende Vand og
derefter koges sagte 20 Minuter med Bouillonen og Krydderierne. Naar
en Spækkenaal gaar let igjennem dem, ere de færdige; de løbe af og ser-
veres som Garniture til Kjødretter.
Anm. Roerne kunne ogsaa, naar de ere kogte, lægges i hvid
Sauce, som jevnes med et Par Æggeblommer.
Glaserede Roer. *
Navets glacés à la Chartres.
Roer, Smør, Salt, 5 Kvint Sukker, ’/s Pot god Bouillon, */8 Pot spansk Sauce.
Roerne tages ud med Formjern som smaa Kugler eller Pærer eller
anden passende Form, faa et Opkog med Vand, løbe af, bages derpaa i en
med Smør besmurt Kasserolle med Sukker og Salt, spædes med Bouillonen
og Saucen og koges sagte, indtil de næsten ere færdige; Laaget tages da
af, og Bouillonen koges saa stærkt ind, at Roerne glaseres derved. Egne
sig navnlig til Garnering.
Anm. Meget smaa Roer eller store Radiser kunne ogsaa med For-
del anrettes paa denne Maade.
Løg.
Lat. AUium. Fr. Oignon.
Løgets Historie gaar tilbage til den graa Oldtid. De forskjellig6
Folkeslag have tilskrevet det forunderlige Egenskaber; man har øvet Trold-
dom og gjort Underværker med det. Man har fundet det afbildet paa det
ødelagte Thebens Ruiner og i hele Knipper, saaledes som det falbydes
endnu den Dag i Dag. De gamle Ægyptere svor ved Løget, da det var