ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
GRØNSAGER. 623 Oxemarv af x/2 Tommes Tykkelse, som bestryges med Kjødglace. Skiverne sættes 4 Minuter ind i en varm Ovn og ere derpaa færdige til Brug. Blanket af Cardoner. Blanquette de cardons. Cardoner, Smør, Croûtons, hvid Sauce, jevnet med Æggeblommer. Cardonerne tilberedes som kogte Cardoner 2, skjæres i runde Skiver, anrettes, overhældes med Saucen og garneres med Croûtons, der ere stegte' i Smør. Puré af Cardoner. Purée de eardona. Tilberedes ligesom Puré af Artiskokb unde. Ix a a 1, Lat. Brassica. Fr. Chou. Kaalen hører til Menneskeslægtens ældste Kulturplanter. Allerede Jøder og Ægyptere plantede Kaal, og Grækerne indflettede den i sine Gudemyther. Man paastod, at den var fremkommen af Jupiters Sveddraa- ber, da han skulde udtyde to hinanden modsigende Orakelsvar. En anden Version paastaar, at Bacchus piskede Lykurg med Vinkviste, saa at han udgød Taarer af Smerte; heraf voxede Kaalen frem, som til Hævn over Guden beholdt sin Evne til at gjøre berusede Personer ædru. Pythagoras, der ikke holdt af Bønner, anbefalede Kaalen som et Middel til at holde Mennesket ved «godt Humør og Mod». Alle disse Fortællinger maa dog nærmest betragtes som en kulinarisk licentia po'ética af de garnis Vismænd. Om denne nu i 2000 Aar bekjendte Plante vide vi nu navnligt, at den kun giver ringe Næring, Kneb i Maven og lugter ilde, men at den desuagtet er en Yndlingsspise blandt Landbefolkningen, og at den er Sø- folkenes Præservativ med Skørbug. Der gives en Mangfoldighed af Kaalsorter, og de ægte blande sig nied de uægte, som ikke ere værd at dyrke, hvorfor ogsaa, i Følge Darwin, Bønderne i Ligurien sige, at man bør forhindre dem i at «forelske» sig i hverandre. Man kunde nok lave et Stamtræ for dem, men et Stamtræ uden Bevis er ligesaa værdiløst i Naturhistorien som i Adelskalenderen. Og hvor mange Forvandlingstrin har ikke den vilde Kaal gjennemgaaet, inden den er naaet tit sin nuværende forædlede Skikkelse; maaske lige saa Wange, som Aberne have udkrævet for at blive til Mennesker!