ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
BAGVÆRK. 751 Kager dannes blot af et Lag eller ogsaa af en tyk og kompakt Masse, som sædvanligvis bages i Form. Belægges med Crèmer og Sylte- tøjer eller blot glaseres og pyntes efter Behag. Smaat Bagværk {Petits fours) ere smaa lette Kager, som navnlig høre til Desserten men ogsaa kunne serveres selvstændigt, enten med for- skjellige Syltetøjer eller som Garniture til andre søde Retter; under Tiden ogsaa som Kaffe- eller Thebrød. En stor Del af dem laves af de samme Slags Dejg, som benyttes til de følgende Tærter og Kager, men en Del har ogsaa sine egne Recepter. Med Smag og Opfindelsesevne kan man variere dem i det uendelige; paa mange af dem beror Forskjellen dog kun paa Formen og Navnet. I det følgende vil findes en tilstrækkelig Mængde Prøver paa saadanne. De serveres i Almindelighed paa Skaaler eller Fade med flere Afsatser. Af de ovennævnte Klasser af Bagværk begynde de 8 første med Angivelse af den Dejg, som udmærker hele Klassen. Man behøver saaledes blot grundigt at gjøre sig bekjendt med denne for paa egen Haand at kunne tillave en Mængde Tærter. Kager og smaat Bagværk, som i den enkelte Klasse kun skille sig fra hverandre ved den forskjellige Smag, man giver dem ved Hjælp af Essenser og Krydderier, eller ved Forskjellen i Form, Glasur m. m. Paa denne Maade emanciperer man sig fra en Mængde Recepter og kan frembringe Variationer, som altid ville være saa meget mere tilfredsstillende, som de ere fremkomne ved egen Opfindsomhed, hvilket ogsaa vil bidrage til at forøge Interessen for selve Sagen. Vi ville derfor en Gang for alle indtrængende opfordre enhver, der giver sig af hermed, til at betragte Sammensætningen af disse Slags Dejge som Hoved- sagen og i enhver Henseende vel værd at studere. Hvad selve Tillavningen af Dejgene angaar, maa man omhyggeligt tage de angivne Forhold og iagttage den Orden, hvori Stofferne blandes til; thi den mindste Uagtsomhed herved kan blive Skyld i, at Arbejdet mislykkes. Carême, denne Kunstens Grundlægger siger herom: »Den vigtigste Del af Operationen bestaar i, at Dejgen er godt blandet og godt gjennemarbejdet, thi den mindste Efterladenhed heri maa nødvendigvis give et daarligt Resultat. Hvis det bagte skulde faa et mindre behageligt Ud- seende for Øjet, bliver det ikke mindre ubehageligt for Smagen og tungt for Fordøjelsen. Tillavningen bør derfor være fuldendt, baade med Hensyn til selve Arbejdet og til Bagningen i Ovnen. Denne sidste kræver ganske vist Agtpaagivenhed og Øvelse, men selve Dejgens Sammensætning, som ikke tillader nogen Middelmaadighed, kræver paa en Gang Smag, Omdømme °g Hukommelse, thi Dejgen faar sine gode eller daarlige Egenskaber fra den fuldstændige Blanding af de enkelte Stoffer, hvoraf den bestaar. Ovnen er blot en Ting, altid den samme, men Sammensætningen af Dejgen varierer i det uendelige.« Hvad Ovnen angaar, da ere af alle de Ovne, der anvendes til finere bagværk, de, som lindes i vore Jernkomfurer, de vanskeligste at have at