ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
752 BAGVÆBK. gjøre med, idet de afgive en højst ujevn Varme. De have paa en Gang en for stærk Ovenvarme og, hvad der er værre, altfor ringe TJndervarme. Medens Fyringen fortsættes for den øvrige Mads Behov samtidigt med Bagningen i Ovnen, forøges eller formindskes Varmegraden uophørligt, og Udfaldet af Arbejdet beror saaledes ofte mere paa Held end paa Kunst. Jernovnene kunne være nyttige og anvendelige i visse Øjemed, men de be- sidde ikke de Egenskaber, som udkræves til Fremstillingen af et smukt og godt Brød, og ingen Ovn kan derfor overgaa den, der er bygget af Sten, og hvori der fyres med Brænde. En stor Postej eller Kage bages i denne ganske sagte og bliver gjennembagt samtidigt med, at Ovnens Varme aftager og Uddunstningen fra det, som bages, forsvinder. I Jernovnen derimod forøges denne Uddunstning saa stærkt, at den slaar tilbage paa Bagværket og hindrer det i at hæve sig tilstrækkeligt, hvorfor man ogsaa bør anvende den Forsigtighed at holde Ovndøren paa Klem. Man gjør overhovedet klogt i at gjøre sig saa fuldstændigt som muligt bekjendt med den Ovns Ejendommeligheder, som man benytter, og derpaa rette sig efter samme, thi Ovnene i Komfurer ere af meget forskjellig Natur. Der er saaledes en meget betydelig Forskjel mellem en støbt Ovn i de større Jernkomfurer og en Ovn af Pladejern, saaledes som der bruges i de mindre. Ovnens Varmegrad prøves ved at lægge smaa Papirstykker derind. Hvis de brænde eller forkulle, er den for stærk; blive de kun mørkebrune, er Ovnen hvad man kalder »varm«; bliver Papiret lysebrunt, er Varmen svagere, og bliver det kun lysegult er Varmen hvad man kalder »svag«. Man bør desuden se paa Uhret, naar man sætter noget til Bagning, da det er ganske nyttigt at vide, hvor længe det behøver at staa i Ovnen. Tegnet paa, at et større Bagværk er færdigt, er, at det føles ligesom elastisk eller svulmer op under Fingrene; det kan ogsaa prøves ved at stikke en Kniv ind deri; hvis der ikke findes nogen Fugtighed paa Knivbladet, kan det strax tages ud af Ovnen. Som Regel kan sættes, at man aldrig maa have for svag Ovnvarme. Bagværk af S mør dej g Vore sædvanlige Kogebøger vrimle af Angivelser af en Mængde Smør- og Mørdejge, som desværre minde altfor meget om deres Oprindelse. Denne rige Blanding af Enfoldighed og en god Mening vilde maaske kunne forlede mange til at tro paa en Rigdom og Afvexling af nye Tærter og Kager, som i Virkeligheden ikke findes. Vi ville derfor oplyse dem om, at nedenstaaende eneste Smørdejg og nogle faa Mørdejge ere alt, hvad de behøve indenfor disse to Afdelingers Omraade, og at man dog kan opnaa