ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
68 BORDETS GLÆDEB. med de kraftigste Retter og gaar videre til de letteste ; fra de mindre gode til de mest duftende Vine. 7. »Lad Spisningen foregaa med Alvor og Ro, thi Middagen er den sidste af Dagens Forretninger ; lad Gæsterne betragte sig som rejsende, der gjøre hverandre Selskab til samme Maal. 8. »Lad Kaffen være varm og Likørerne valgte af Værten. 9. »Lad Salen være saa rummelig, at der gives Lejlighed til Kort- spil for dem af Gæsterne, der ikke kunne leve uden det, og saaledes, at der dog er Plads nok til Konversation efter Middagen. 10. «Lad Gæsterne holdes tilbage ved den selskabelige Tones Til- trækning og lad dem være glade i det Haab, at Aftenen ikke kommer til at hengaa uden nogen yderligere Nydelse. 11. »Lad Theen ikke være for stærk; lad Smørret være smurt paa. det ristede Brød i Overensstemmelse med Videnskabens Love, samt lad Punschen være omhyggeligt tilberedt. 12. »Lad Opbrudet ikke begynde før Kl. 11, men lad enhver af Gæsterne være i Seng omtrent Kl. 12. Har nogen været tilstede ved en Middag, som har forenet alle disse 12 Egenskaber, kan han prale af at have været tilstede ved sin egen Apotheose«. - »Mine Herrer!« siger Grimod; hvis De nogensinde kommer til at udøve nogen Indflydelse i det selskabelige Liv, saa vil jeg bede Dem hjælpe mig med at udrydde den afskyelige Skik at rejse sig fra Middags- bordet for at gaa ind og drikke Kaffe i et andet Værelse. De, som ere hjemfaldne til dette Kætteri, mine Herrer! forvexle Bordets Glæder med den Glæde at spise; men det er to Glæder, der er vidt forskjellige fra hinanden; man kan ikke blive ved med at spise, men man kan meget vel blive siddende ved Bordet, og man bør frem for alt blive der for at drikke Kaffen. Sammenlign f. Ex. en Kop Kaffe, som man drikker staaende i Salen med et Dyr til Tjener foran sig, som er overbevist om, at man er ugudelig nok til hurtigt at skylle ned, hvad der netop skal nydes ganske langsomt, og som venter, at man hurtigst muligt leverer ham Koppen tilbage — sammenlign dette med en virkelig Kjenders Henrykkelse, naar han sidder bekvemt med Albuerne paa Bordet —.jeg tillader nemlig, at man anbringer dem der ved Desserten , med Haanden under Kinden og indaandende Aromaen af den Kaffe, som han skal drikke; thi af Kaffen, mine Herrer! bør intet gaa tabt: Aromaen for Næsen, Drikken for Ganen! — Dugazon, uindskrænket Herre over sin Næse, hvis der nogensinde har været nogen saadan i den hele vide Verden, idet han nemlig har opfundet 42 Maader til at sætte dette Organ i Bevægelse, mister fuldstændigt Herre- dømmet over sin Næse, naar han holder en Kop Kaffe i sin Haand: Næsen sitrer, bevæger sig, forlænger sig som en Tragt; det bliver en virkelig Kappestrid mellem Næsen og Munden om hvem, der skal komme først til Koppen; hidtil er det Munden, der er kommet først, men igaar