BORDETS GLÆDER.
67
bon enfant. Men tænk ikke paa at indbyde nogen, hvor højt han end
maatte hæve sig over Middelmaadeligheden, naar han er en indbildsk Nar,
en fordringsfuld Pralhans, et Menneske, der har Lyst til at diskutere og
mangler selskabelig Dannelse. Indbyd aldrig til dit Bord Folk, der ikke
have en Gentlemans Anskuelser, Vaner og Manerer. De eneste to stødende
og daarligt opdragne Personer, jeg nogensinde har truffet sammen med i
Selskab, vare et Par dygtige Mænd, der imidlertid vistnok aldrig havde
siddet ved en Gentlemans Bord, førend de vare 25 eller 30 Aar gamle.
Hvad der manglede dem i deres første Dressur, i Undervisning, i Manerer
og les convenances, havde de selv søgt at bøde paa, men de havde ikke
været heldige i denne Retning. Saadanne Menneskers Nærværelse virker
forstyrrende paa den gode Omgang; de udgjøre en social Landeplage og
bør flys som Pesten«.
Den vittige Brillat-Savarin*) har gjort det indlysende for enhver
hvorledes en behagelig Middag skal ordnes, og hans Raad ere paa en meget
vellykket Maade bievne supplerede af hans berømte samtidige Grim od de
la Reyniére**).
1. »Lad Antallet af Selskabets Medlemmer«, siger den første, »ikke
overstige 12, for at Konversationen stadigt kan være almindelig.
2. Vælg dem saaledes, at deres Beskæftigelser ere forskjellige, den
enes Smag overensstemmende med de andres, og lad dem have saa-
danue Berøringspunkter, at Præsentationens ubehagelige Formalitet bliver
overflødig.
3. »Lad Spisesalen være rigelig oplyst, Dækketøjet blændende hvidt
og lad Værelsets Temperatur være fra 16 til 18° C.
4. »Lad Herrerne være gode Hoveder, men ikke fordringsfulde —
Damerne livlige uden for meget Koketteri.
5. »Lad Retterne være overordentlig vel valgte, men faa i Antal;
Vinene af den mest udsøgte Beskaffenhed, hver i sit Slags.
6. »Lad ved Serveringen den Regel iagttages, at man begynder
*) Anthelme Brillat-Savarin, Medlem af Kassationsdomstolen, Medlem af Æres-
legionen samt af mange videnskabelige og litterære Selskaber i I rankrig, blev født
i Belley Aar 1755. Han udgav sin Physiologie du goût Aar 1825, og 5—6 Oplag
fulgte hurtigt paa hinanden. Den store Lykke, Bogen gjorde, maa falskrives den
sjeldent heldige Blanding af Vittighed, Kundskab og Verdenserfaring, Bonmots
Anekdoter, geniale Theorier og lærerige Afhandlinger, som findes i den. Han døde
i Paris Aar 1826.
**) Grimod de la Reynière blev født i Paris Aar 1758; han var Forfatter til Alma-
nach des gourmands i flere Aargange, skrevne i en glad og humoristisk Stil, sam-
tidigt vidnende om Forskning og Genialitet. Hans Fader, der var fteneralforpagter,
blev kvalt ved Forsøget paa at synke et vel stort Stykke Gaaseleverpostej Sønnen
arvede Faderens Tilbøjelighed for Bordets Glæder, forenet med spillende Humor,
hvorved han blev alles Yndling; man maa indrømme, at han baade forædlede Koge-
kunsten og dens Sprog. Hans Arbejder eresjeldne og efterspurgte. Han var Literat
og døde Aar 1838 i Nærheden af Paris.