66
BORDETS GLÆDER.
________________
Hvile stemme Sindet for Glæde. Der er desuden en lille særlig Ulempe
forbunden dermed, en Ulempe, man iøvrigt gjerne lukker sit Øje for,
nemlig at Flasken gaar alt for hurtigt rundt, naar man er ene. Man kan
komme i samme glade Forlegenhed som Sir Hercules Langrishe, uden at
kunne klare sig lige saa let som lian. Da nogen spurgte ham: »Har De
alene drukket al den Portvin (tre Flasker)?« svarede han: »Nej, ikke
ganske alene; jeg har kunnet glæde mig ved at have en Flaske Madeira
til Selskab«.
Vi have festlige Middage, som man ikke kan undgaa, og hvor
man sidder i fuldt Puds og indeklemt som i et højtideligt Fængsel, uden
at kunne nyde andet end Trængsel og uden at kunne høre andet end
Taffelmusiken, der gjør al Konversation umulig, om den ikke sprænger
vore Trommehinder. Den maa derfor være velkommen for alle dumme
Mennesker og udføres for dem, som om de ogsaa vare døve; undertiden
begynder den at spille midt i en eller anden bombastisk Skaaltale, og den
gjør da en virkelig Nytte. I Provinserne betragter man en Middag som
et Statsanliggende. Man taler om den tre Uger i Forvejen, og der hen-
gaar sex Uger, førend den er fordøjet.
Er Hovedformaalet med en Middag at tilvejebringe den højst mulige
Grad af Velbefindende og Nydelse, opnaas Resultatet sikrest ved mindre
Middage end ved saadanne festlige Trængsler. Vil Du derfor gjøre Dig
selv og dine Venner en virkelig Fornøjelse, saa indbyd dem en petit
comité til une partie fine, hvor Gæsternes Antal ikke maa være »mindre
end Gratiernes, ikke større end Muserne«. Der er adskillige, som nære en
hemmelig Frygt for Tallet 13; dette Tal er kun farligt, naar der kun er
Mad til 12. løvrigt maa Gæsterne naturligvis helst harmonere i Anskuelser;
saa er Præsentationens paatvungne Formalitet overflødig. Men man bør
ikke lade en Talsmand for den evige Fred komme til at sidde ved Siden
af en Artilleriofficer, der gaar aldeles op i sin Virksomhed; ikke en Fri-
handelsmand ved Siden af en Tolddirektør ; ikke en Bankier ved Siden af
en Præst. — Hovedsagen er at indbyde glade og behagelige Mænd, der
have rejst meget, set sig meget om i Verden, sammen med elskværdige og
intelligente Kvinder.
»Naar Du indbyder Folk til Middag«, siger en Forfatter, »gjør Dig
da selv det Spørgsmaal: hvorfor indbyder jeg dem? bliver Svaret ikke til-
fredsstillende, er det næppe troligt, at Græsterne komme til at bidrage
videre til at gjøre Sammenkomsten behagelig. Det kan undertiden være
nødvendigt at se en eller anden af dem til Gjengjæld for en Middag, der
forlængst er fordøjet; men hvis de ikke ere meget fintfølende, selskabeligt
anlagte, ukunstlede og behagelige, ville de ikke bidrage til at forhøje Fest-
glæden, hvor højt paa Straa de saa iøvrigt monne staa. Du kan indbyde
et Menneske fordi han er bon-vivant, en raconteur, en, der forstaar at
tale for sig, men ikke er stortalende, en elegant Kavaler, en Forfatter eller
simpelt lien en afholdt populær Mand, et elskværdigt Selskabsmenneske, et