FOBDØJELSE OGr ERNÆRING.
77
Kaal og Roer. De yderste Skaller af Korn og Frugter ere i Almindelighed
ufordøjelige ganske lige som andet Træ.
Sukker er et Plantestof, der kun indeholder Kul-, men ikke Kvæl-
stof: det kan saaledes kun danne Fedt. De, der ville undgaa at blive
fede, bør derfor indskrænke Nydelsen heraf lige som af Stivelse, Maltdrikke
og Alkohol.
Betragter man de forskjellige Næringsstoffer, ser man, at jo mere
de nærme sig enkel kemisk Sammensætning, desto uheldigere ere de som
Næringsmidler, og desto kortere bliver den Tid, hvori de kunne tjene til
at opholde Livet; jo mere sammensatte de derimod ere, desto længere er
det muligt at have Værdi af dem. Hvedebrød er f. Ex. saa rigt paa
Stivelse (Kulstof) og indeholder saa lidt Plantelim (Kvælstof), at det næsten
kan betragtes som Stivelse alene. Dette er i langt mindre Grad Tilfældet
med det grove Rugbrød; og derfor vilde man ogsaa kunne opholde Livet
meget længere med dette end med Hvedebrødet. Heraf vil det være klart,
at Mangfoldigheden af Næringsmidlerne er en Hovedbetingelse for Hel-
bredets Vedligeholdelse. Man behøver derfor ikke stadigt at skifte Næ-
ringsmidler; man kan meget vel anvende de samme, naar de blot i sig
selv ere af sammensat Natur. Den, der indretter sig saaledes, at han
hver Dag spiser Kjød, Grønsager og Brød, kan meget godt leve heraf.
Mælken er det eneste Stof, der, færdigdannet af selve Naturen,
er bestemt til fuldstændig Næring for den dyriske Organisme. Den be-
staar i det væsenligste af tre Stoffer foruden Vand, nemlig: Ostestof
(Kvælstof), Fedt og Sukker (Kulstof). Ogsaa i Menneskets kunstige
Næringsstoffer følges den rigtige Grundsætning at blande disse tre,
thi Mennesket søger overalt disse, ledet enten af sin Forstand eller
maaske snarere af sit Instinkt. Dette er Kogekunstens Hovedmaal, og
jo nærmere man kommer dette, desto nærmere kommer man Fuld-
kommenheden. Allerede i de ældste Tider lærte Instinktet Mennesket at
blande Olie eller Smør i Melspiser, saa som Brød m. ft., hvor dette Stof
ikke lindes fra Naturens Haand. Det samme Instinkt lærte ogsaa Menne-
sket at fede Kreaturerne for derved at skaffe sig olieholdige Stoffer (Kulstof),
blandede med Æggehvidestof (Kvælstof), hvilken Blanding derpaa sædvan-
ligvis blev fortæret sammen med sukkerholdige Stoffer, saa som Grønsager
og Brød. Endogsaa i vore mest udsøgte Delikatesser holder man tast ved
samme Princip; thi Sukker, Smør, Mel og Æg i alle deres forskjellige
Former og Sammensætninger ere kun Efterligninger af Mælken, saaledes
som Naturen selv giver os den.
Mælken er derfor vort vigtigste Næringsmiddel, nærende og let for-
døjelig baade i Barndommen og i den mere fremskredne Alder; naturligvis
forandrer man dens Fedtholdighed ved Skumning og Spædning efter det
enkelte Individs Evne til at fordøje, thi undertiden kan Mælken ved sin
Rigdom paa Fedt og Ostestof være alt for kraftig for dem, hvis Maver ere
bievne svækkede ved Sygdom, og af samme Grund kan Mælk være for