76
FORDØJELSE OG ERNÆRING.
midler. De Stoffer fra Dyreriget, der anvendes til Føde, ere ganske vist rigest
paa Kvælstof, men blot det egentlige Kjød, thi Fedtet, der indeholder Kul-
stof, men savner Kvælstof, kan som Næringsmiddel ikke danne andet end Fedt,
hvorimod Kjødet er kjøddannende, følgelig- ogsaa kraftforøgende. Fedtet kan
derfor synes at have mindre Betydning som Næringsstof, men det er dog et
særdeles heldigt Tillæg, naar Føden iøvrigt bestaar af Brød eller andre
melholdige Spiser. Det giver disse en behagelig Smag, saa at de spises
med større Tilfredsstillelse, og letter desuden Fødens Gang gjennem Tarm-
kanalen. Fedt har det fælles med Kjød, at de begge ved Fordøjelsen
opvække og vedligeholde Legemets Varme, lige som enhver kemisk Pro-
ces udvikler Varme. De ere saaledes begge nødvendige for Legemets Ved-
ligeholdelse.
Det bør ikke forundre nogen, at Føden fra Dyreriget er særdeles
styrkende og kraftgivende, thi dens Bestanddele have stor Lighed med dem,
hvoraf vort eget Legeme bestaar, og, da de allerede en Gang have været
legemliggjorte, kunne de let igjen antage legemlig Skikkelse, naar de under-
kastes Virkningerne af vore Fordøjelsesorganer. Men lige saa lidt som vi
leve af Brød alene, lige saa lidt kunne vi leve alene af Kjød eller noget
andet Fødemiddel, der ikke indeholder den Blanding af nærende Elementer,
der er nødvendig til Legemets Vedligeholdelse, og man tager fejl, naar
man piner Konvalescenter og svagelige Mennesker med uafladelige Kjød-
spiser eller saakaldt kraftig Føde for rigtigt at styrke dem. Det er kun
en heldig Blanding af Fødemidler, afpassede efter Trangen til Føde og
Fordøjelsesevnerne, der kan kalde de slumrende Kræfter til Live igjen.
Det overvejende kraftige og kvælstofholdige Element i Kjødet er en
Kjødsaft, som Kemikerne kalde Osmazom, og som lader sig uddrage i
koldt Vand. Den Lethed, hvormed denne Kjødsaft udskiller sig af Kjødet,
forklarer, hvorfor Supperne blive kräftigst, naar Kjødet i Gryden lægges i
koldt Vand; dette udtrækker nemlig Saften allerede før Kogningen be-
gynder. Heraf forklares det ogsaa, hvorfor salt Kjød er saa lidet nærende;
thi den egentlige Saft og Kraft er allerede udtrukket og findes i Salt-
lagen; det salte Kjød er saft- og kraftløst. Det er denne Kjødsaft, der
giver de gode Supper deres største Værdi; det er denne Kjødsaft, der ved
at indkoges giver, hvad vi kalde Jus; det er den, der danner den brune
Skorpe paa Stegene, og det er den, der, naar den udtrækkes af Vildtets
Kjød, danner hvad man kalder fumet af Vildt. Denne Kjødsaft findes frem
for alt hos fuldvoxne Dyr med mørkerødt Kjød, egentlig »fuldmodent
Kjød . Man linder det kun lidet udviklet hos Lam, Pattegrise, Kyllinger
eller i større Fugles hvide Kjød.
Inden for Planteriget ere Kornarternes Frø gode Fødemidler;
Ærter og Bønner staa højest, hvad Kvælstofholdighed angaar. Risengryn
og Rodfrugter, navnlig Kartofler, ere mindre heldige Fødemidler, da de
ganske vist kunne være nyttige ved deres store Rigdom paa Kulstof
(Stivelse), men ikke som kjøddannende Fødemiddel. Lavest af alle staa