75
FOBDØJELSE OG ERNÆRING.
_______
retholdelse, men uden Skade kan fjernes, hvad der ikke er Tilfældet med
Kjødet eller Musklerne; thi enhver af dem er nødvendig og kan ikke helt
og holdent forsvinde men nok blive tyndere, og, skjøndt Muskeltraadene
blive skøre og svage, kunne de dog ikke aldeles undværes. Naar der er
Mangel paa Føde, angribes ogsaa Bensystemet; Limstoffet udsuges, selve
Benmassen forsvinder, og Knoglerne blive svampede og skøre. Alle Dele
af det dyriske Legeme tilintetgjøres helt og holdent eller formindskes ialt-
fald, hvis der ikke ude fra tilføres saadanne Stoffer, der ere nødvendige til
at erstatte Tabet.
Ville vi lære de Næringsmidler at kjende, som ere nødvendige
hertil, maa vi simpelt lien først og fremmest studere vort eget Legeme
for at lære dets Sammensætning at kjende, studere den Organisme, der
saaledes slides og forbruges, og siden gjøre os Umage for at tilføre den
saadanne Fødemidler, som indeholde netop de Elementer, hvoraf Orga-
nismen selv er sammensat.
Fødemidler ere alle de Stoffer, som Mennesket fortærer til sit
Livs Ophold, skjøndt endel af dem atter gaa bort som ubrugelige.
Næringsmidler ere kun de Fødemidler, som Fordøjelsen optager
som tjenlige for Organismens Fornødenheder.
Næringsmidler tages kun fra Dyre- og Planteriget; thi Mineralriget
leverer kun Lægemidler og Gifte. Naar der sker Undtagelser herfra, er
det kun af sygelig Attraa, saa som naar Børn og Kvinder falde paa at
spise Griffel eller Kridt, eller af en uheldig Vane, saaledes som blandt
Kvinderne ved Orinoco- og Magdalenefloden: medens de forfærdige deres
Lerkar, tage de nu og da en Bid af den fede Ler; i Mongoliet forfærdige!
man af et Slags vellugtende Ler smaa Skaale, hvori der ved Gæstebudene
serveres forskjellig Spise ; naar man har fortæret deres Indhold, spiser man
selve Skaalen som Dessert. Det vilde være overmaade heldigt for Porcellæns-
fabrikerne, hvis denne Smag kunde blive mere almindelig !
Den Egenskab, der er betegnende for Næringsmidlerne, er deres
Evne til helt og holdent at optages i den dyriske Organisme, og vi finde,
at denne Animalisation foregaar næsten fuldstændigt paa samme Maade
som Vegetationen; thi den Næring, der sønderdeles og tilberedes i det
dyriske Legeme ved Fordøjelsesprocessen, optages derefter gjennem Sugerør
og Celler m. m., og forvandles til Blod, Kjød, Negle, Ben eller Haar;
aldeles paa samme Maade gaar det med den Næring, som I ræet, Giæs-
straaet, Rodplanten m. m. optage af Jorden: den bliver hos dem forvandlet
til Saft, Grene, Blade, Blomster og Frugter, alt efter det Frø, der er blevet
lagt ned i Jorden, og hvoraf det levende Liv fremspirer.
Videnskaben har lært os, at kun de Fødemidler, der i deres Sam-
mensætning ere rige paa Kulstof og Kvælstof, kunne betragtes som Næ-
ringsmidler; at de, der mangle enten det ene eller det andet af disse
Stoffer, ikke heller kunne give nogen fuldstændig Næring, og at kun kvæl-
stof- og kulstofholdige Stoffer i For en in g kunne danne fuldstændige Nærings-