898
dq’
i
At forme Ise. I store Forme. Alle Slags Is
kunne, naar de sre arbejdede færdige i Isbøssen, lægges
i pyntelige Forme, i Almindelighed af emailleret Kobber,
glatte eller riflede (Fig. 262) og med hvælvede eller flade
Bunde; i sidste Tilfælde ere de ofte forsynede med
Mellemvægge, der kunne fjærnes, saa at Ise med for-
skellige Farver og forskjellig Smag kunne lægges deri
uden at blandes. Naar man skal tillave en saadan Is
i flere Farver (glace panachée), lægges de forskellige
Slags hver i sin Afdeling af Formen, hvorpaa Mellem-
væggene tages bort og Isen pakkes forsigtigt til, saa at
(1er ikke er noget tomt Rum. Formen dækkes med et
rundt Stykke Papir og et godt sluttende Laag samt
sættes ned i og bedækkes med Salt og Is, hvori den
bliver staaende 1—2 Timer. Inden Isen vendes, dyppes
varmt Vand og aftørres godt. I Forme uden Mellem-
Formen hurtigt
vægge kunne forskjellig farvede Ise nedlægges lagvis.
Under Tiden anvendes Forme af Tin, som forestille Kurve med
Frugt og have Hængsler; den nedre Del eller selve Kurven beholder da
sin oprindelige Farve, men Frugterne og Blomsterne males i deres natur-
lige Farver, naar Isen er tagen ud af Formen.
I smaa Forme (moules à fruits). Man har saadanne Forme i
mange Mønstre; de anvendes mest til Frugtis; Fig. 263 a, b vise dem
Fig. 263.
baade lukkede og aabnede, Fig. 263 a i Form af en Færsken og Fig. 263 b
i Form af en Melon. De bør sættes i Is, inden de fyldes, for at Massen
ikke skal blive blød, og bedækkes derpaa med Is. Hvis man har mange
smaa Forme, kunne de sættes ned i Lag med Is imellem. Efter 1 Times
Forløb, dyppes Formen i koldt Vand, aftørres og aabnes; Frugterne tages
ud med en Gaffel, lægges paa smaa Firkanter af Papir og sættes ind paa
Hylderne i Isbebolderen (Fig. 265), hvor de blive staaende et Par Timer.