ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
SYLTETØJER. 921 har Komfur, da Flammeild let bevirker, at Syltetøjet brænder paa. Man maa ikke røre op i Ilden, da den derved opstaaende Røg virker uheldigt; man maa heller ikke samtidigt paa Komfuret koge noget fedt, som kan frembringe Røg eller Emme. — Syltetøjet bør hældes op strax, naar det er kogt færdigt, for at ikke Frugtens Syre i Forbindelse med Kobberet skal danne Kobbersalte eller Ir, som er giftigt. Frugter og Bær til Syltning bør altid plukkes i ganske tørt og klart Vejr og være fri for baade Dug og anden Fugtighed. Hvis Frugten skal gjemmes paa Flasker, maa Nedlægning og Kogning ske den samme Dag, Frugten er plukket, da der ellers lettere indtræder Gjæring og Fla- skerne springe. For øvrigt gjælder det som en naturlig Regel for al Slags Syltning: jo bedre Frugt, des bedre Syltetøj. Af Sukker anvendes altid det bedste, det vil sige raffineret. Det er daarlig Økonomi at kjøbe et ringere Slags Sukker, da hele den for- haabede Gevinst, uden at tale om Syltetøjets ringere Egenskaber, dog gaar tabt ved det meget Skum, som det altid bliver nødvendigt at fjærne. Syltetøjer opbevares i Almindelighed i Glaskar, jo mindre desto bedre; disse maa ikke alene være fuldstændigt rene, men ogsaa ganske tørre, ja selv opvarmede, hvis Syltetøjet er varmt, naar det hældes paa. Krukkerne overbindes, naar det er fuldstændigt afkølet. Et rundt klippet Stykke Voxpapir lægges nærmest Frugten, og Krukkerne overbindes med to Lag Papir, hvoraf det yderste helst skal være Pergamentpapir. De, som foretrække paa gammel Vis at anvende Blærer, bør for Forsigtigheds Skyld have Voxpapir under denne, for at den ikke skal meddele Syltetøjet nogen ubehagelig Lugt. Syltetøjer bør ikke gjemmes i Kjældere, men bedst paa Træhylder i et tørt og kjøligt Rum, thi Fugtighed er deres værste Fjende. Hvis der under Opbevaringen af saftrige Syltetøjer viser sig det mindste Spor til Gjæring, tilsættes noget niere Sukker, Syltetøjet faar et hurtigt Opkog, hældes op i et Porcelænfad, rystes, skummes nøjagtigt og hældes op i fuldstændigt rene og tørre Krukker og overbindes som før. Hvis Syltetøjerne derimod kandisere sig, hvad der hænder i tørre Sommere, naar Frugten er fattig paa Saft, sættes der til hver Pot Syltetøj 78 Pot kogende Vand; det faar et hurtigt Opkog og behandles derpaa som før er sagt. Til O ver bin ding anvendes enten Blære, Voxpapir eller Pergament- papir, Vil man anvende Blære, lægges den først nogle Timer i tynd Spiritus og gnides derpaa med Hvedeklid, eller ogsaa lader man den ligge et Døgn i koldt Vand, der skiftes flere Gange; den vadskes godt deri, af- tørres med et rent Klæde og anvendes. Naar den tørre Blære skal tages af Krukkerne, lægges et Vidskestykke, der er dyppet i varmt Vand, om Kanten af Krukken; er det en Flaske, dyppes Halsen i varmt Vand, hvor-