ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
MARMELADER. 933 _______________________________ Alt tørt Sukker har en mærkelig Evne til at optage Lugt og Smag af alle de Stoffer, hvormed det kommer i Berøring. Denne Egenskab synes navnlig at stamme fra dets Porøsitet og træder derfor mindre frem, naar Sukkeret er smeltet eller i Sukkeropløsningen, som kun i ringe Grad formaar at tilegne sig denne Duft, naar den hældes over Frugten. I endnu mindre Grad formaar Sukkeret i sig at optage Frugternes fine Lugt og Smag, naar man, som det sædvanlig bruges, lægger Frugterne i den kogende Sukkeropløsning; denne har en langt større Varme, end der be- høves til at bringe Vand i Kog, og driver derfor de vandige Dele ud af Frugten i Form af Damp, som samtidigt bortfører al Frugtens Duft eller det fineste af Smagen. Ved at koge Frugten i klaret og stærkt indkogt Sukkeropløsning bliver ganske vist Marmeladen noget lysere og maaske smukkere, men Frugtsmagen bliver svagere, og man taber saaledes i Smag, hvad man vinder i Udseende. Marmelader ere betydeligt fastere end andre Syltetøjer og kunne derfor med Fordel anvendes til Fylding i Tærter, Omeletter m. m. Til- beredningsmaaden er let og Smagen behagelig, thi fuldmodne Frugter kunne saa meget bedre anvendes dertil, som de ikke skulle være hele, og Forbruget af Sukker bliver følgelig ogsaa mindre. Hvis der anvendes Aprikoser, Blommer eller Kirsebær til Marme- lade, vil man gjerne give denne Smag af Kjærnerne, og disse bør da tages ud af Stenene og koges for sig i lidt Sukkeropløsning samt ikke blandes i Marmeladen, førend den næsten er færdig. Uden denne Forsigtighed vilde Kjærnerne kunne bringe Marmeladen i Gjæring. — Marmelader af Blom- mer eller Aprikoser faa mere Fasthed og finere Smag, hvis de blandes med lidt kogte fine Æbler. — Alle Marmelader bør hældes varme i Krukkerne, saa at der danner sig en Hinde derover, hvad der meget bidrager til at bevare dem; hvis man benytter Glaskrukker, maa man ikke glemme først at opvarme dem, da de ellers let springe. Pommeransmarmelade. * Eng. Scotch, marmalade. 5 Pund modne Pommeranser, 10 Pund Sukker, 6/s Pot Vand. Pommeranserne skæres paa tværs saa fint som muligt, og alle Kjær- nerne tages bort efter Haanden ; koges 4 —5 Timer med Vandet, indtil Strimlerne ere saa bløde, at de med Lethed kunne trykkes itu mellem Fingrene. Sukkeret sættes til, Kogningen fortsættes over en meget svag Ild, indtil Marmeladen er aldeles klar og gjennemsigtig, hvorpaa den hældes op for at afkøles. Fyldes i Krukker, staar hen til den følgende Dag, hvorpaa den overbindes paa sædvanlig Maade.