Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

IX modtagne Skemaer søgt yderligere Oplysninger. Dette har f. Ex. været Tilfældet, hvor meget store Virksomheder have staaet udenfor Organisationen eller hvor baade den store og mindre Industri er repræsenteret, medens de givne Oplysninger kun tage Sigte paa den ene Gi tippe. Til Supplering af det gennem Organisationen samlede Materiale er paa denne Maade indgaaet 72 udfyldte Skemaer. For de 56 resterende Fag er der modtaget 119 udfyldte Skemaer direkte fra de enkelte Arbejdsgivere. Desuden ere 5 Skemaer ikke benyttede. For Arbejdernes Vedkommende er Materialet udelukkende tilvejebragt gennem de sam- virkende Fagforbund. Udfyldte Skemaer ere her indsendte fra 148 Fagforeninger eller Afdelinger under samme. Af disse 148 Skemaer ere 9 af forannævnte Grund ikke benyttede. Nærværende Værk behandler Arbejdsbetingelserne i 1898. Man har, med en enkelt Undtagelse, i Tabellerne ført Oplysningerne frem til Aarets Slutning. Da det i det Hele er 7 abellernes Tal, dei ere lagte til Grund for Beregning af Gennemsnit, t. Ex. for Dagløn, Akkordugeløn m. m., er den syste- matiske Behandling af Stoffet sket paa Grundlag af Arbejdsbetingelserne, som de formede sig ved Udgangen af det nævnte Aar. Hvor Materialet imidlertid tillod det, har man i de enkelte Textafsnit medtaget Oplysninger om Forandringer i Lønningsbetingelserne, selv om disse ere indtraadte efter Udløbet af Aaret 1898, men dette er da altid udtrykkelig bemærket og det har ikke haft nogen Indflydelse paa Beregningen af Gennemsnit. Betragter man da de tilvejebragte Oplysninger, foreligge disse ubetinget i fyldigst Skikkelse for de faglærte Arbejderes Vedkommende. Af de 71 i denne Statistik behandlede Pag, i hvilke Svendeklassen er repræsenteret, har man for ikke mindre end 62 Fag i Tabellerne optaget de gennemsnitlige Lønningssatser og tillige været i Stand til at oplyse Fordelingsforholdet mellem Dagløn og Akkord og Antallet af Arbejdere. Endnu i 4 Fag kender man de nævnte Momenter, ogsaa den gennemsnitlige Dagløn, derimod ikke den gennemsnitlige Akkordugeløn. De oven- nævnte 62 Fag repræsentere ialt 23889 faglærte Arbejdere. Af særlig Interesse er naturligvis her Beregningen af de gennemsnitlige Lønningssatser, henholdsvis Dagløn og Akkordugeløn. Allerede tidligere er det berørt, at man i Skemaerne ikke har spurgt om de gennemsnitlige Lønningssatser, men om den Løn, som Størstedelen af Arbej- derne erholde, men dog faktisk opererer med denne almindelige Løn som Gennemsnit. I Al- mindelighed ville imidlertid de enkelte Lønningers Udslag fra den almindelige Løn ikke gaa i samme Retning, og man tør maaske paaregne, at de nogenlunde ville udligne hinanden. Hvor der derimod i et Fag er fastsat minimale Daglønssatser, der tillige ere de almindelig gældende, medens der dog faktisk ogsaa betales højere Daglønninger, vil det virkelige Gennemsnit ligge højere end det beregnede, og dette Forhold faar noget forøget Betydning under en stærk Ten- dens henimod en Fastsættelse af den mindste Dagløn. Som allerede bemærket bør de opgivne Gennemsnitssatser for de enkelte Fag veje i de samlede Gennemsnit i Forhold til det Arbejderantal, som de repræsentere. Naar man for et Fag kender det samlede Antal Arbejdere og Fordelingsforholdet mellem Dagløn og Akkord, ere Arbejderne henførte til de to Lønningsmaader efter det opgivne Forhold. Fmdes kun en enkelt Lønningsmaade i et Fag, blive naturligvis alle Arbejdere at henføre til denne. Af de 62 Fag have saaledes 14 udelukkende Dagløn, 5 udelukkende Akkord. Beregner man da Gennemsnit af Dagløn og af Akkordugeløn efter ovennævnte Principer, fremkommer følgende Hovedresultat, der for Daglønnens Vedkommende omfatter 4 Fag, der ikke er indbefattede under de 62 Fag og i hvilke Gennemsnittet af Dagløn, men ikke af Akkordugeløn, kendes.