Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898
Forfatter: Cordt Trap
År: 1900
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 72
UDK: IB 331.2
Udgviet Af Københavns Kommunalbestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dagløn......
Akkordugeløn
X
Antal Repræsenterede Gennemsnit
Fag Antal Svende Kr.
61 11458 3.84
48 13107 27.46
Det er en Selvfølge, at den angivne Fordeling af Arbejderne mellem Dagløn og Akkord
maa være af kalkulatorisk Karakter, da den er bygget paa skønsmæssige Angivelser, som
oftest i runde Tal. Det har imidlertid vist sig, at Arbejdsgivernes og Arbejdernes Skøn om dette
Forhold i en Række af Fag have været overensstemmende eller i alt Fald meget lidet afvigende
— i sidste Fald har man taget Middeltallet mellem de to Opgivelser — og hvor Skønnet ikke
faldt sammen, har man i en Del Fag faaet bestemte Opgivelser fra den ene Side, navnlig fra
Fagforeningerne, om Fordelingen af Arbejderne mellem de to Lønningsmaader. Kun hvor der
i enkelte Fag staar en udpræget Kamp for eller imod Dagløn eller Akkord, have Oplysningerne
undertiden været farvede deraf, saaledes at Parterne eller i alt Fald én af dem have opgivet
et større Forholdstal for den ønskede Lønningsmaade, end de virkelige Forhold berettigede til.
Ad den angivne Vej er der vundet et nyt og ikke uvigtigt Moment til Arbejdslønnens Bestemmelse,
selv om Arbejdernes Fordeling mellem de to Lønningsmaader og de Resultater, som derpaa
kunne bygges, kun have Krav paa tilnærmelsesvis Rigtighed. For alle de Fag, til hvilke vort
Kendskab om Svendenes gennemsnitlige Lønningssatser rækker, er altsaa Gennemsnittet af
Daglønnen 3.8t Kr., af Akkordugelønnen 27.^6 Kr.
Ved en Sammenligning af de to Lønningsmaader er det maaske rigtigst at holde os til de
62 Fag, for hvilke alle de bestemmende Forhold ere bekendte. Akkordugelønnens gennemsnitlige
Størrelse bliver derved helt uforandret og Daglønnens Gennemsnit kun forhøjet med 2 Øre
fra 3.84 til 3.86 Kr. Forvandler man nu Daglønnen til Ugeløn, hvorved Hensyn maa tages til de
enkelte Fag: Barberere, Gartnere og Konditore, i hvilke Ugen har mere end 6 Arbejdsdage, frem-
kommer følgende Resultat:
Ugeløn : Antal Fag Repræsenterede Antal Svende Gennemsnit Kr.
ved Dagløn .... 57 10782 23.26
- Akkord .... 48 13107 27.46
Heraf fremgaar for det Første, at Antallet af Arbejdere paa Akkord er større end Antallet af
Arbejdere paa Dagløn. Forholdet stiller sig som 54.9 til 45.1 pQ. Med Hensyn til Lønnens Højde
viser det sig, at Akkordlønnen er væsenlig højere end Daglønnen, hvilken den overstiger med omtrent
18 pCt. Naar en lignende Undersøgelse i 1892 kun viser et Overskud af Akkordløn over Dagløn
paa ca. 8 pCt, tør Procentforskellen ikke benyttes til Bedømmelse af Udviklingens Gang, bl. a.
fordi nogle af de store Fag med høje Akkordlønninger i 1898, i Modsætning til 1892, veje efter
Antallet af repræsenterede Arbejdere. Hvad der iøvrig kunde bidrage til at gøre den virkelige
Forskel mellem de to Lønningsmaader mindre betydelig er den Omstændighed, at Daglønnens
Gennemsnit som berørt sandsynligvis ligger noget højere end det beregnede.
Af den ovenstaaende Tabel vil man tillige, forudsat at de 62 Fag kunne anses for et Udtryk
for de faglærte Arbejderes Lønningsforhold, kunne beregne den gennemsnitlige Ugefortjeneste
(ved Dagløn og Akkord) for en faglært Arbejder, denne bliver 25.5^ Kr.
Gaa vi fra Svendeklassen over til Arbejdsmænd og Kvinder, giver en Beregning for alle de
Fag, hvor Gennemsnitslønninger ere kendte, følgende Resultat: