Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

XII og Minimumssatserne, da det vel i det Hele ikke tør antages, at Maximum og Minimum ere opgivne under Hensyn til den højeste og laveste Lønning, som en enkelt Gang er bleven betalt i Faget, men efter saadanne Lønningssatser, som regelmæssig forekomme der. Sætter man Gennemsnit til 100, fremkommer følgende Resultat : Dagløn Maximum. Minimum. Gennemsnit. Svende ... 130 85 100 Arbejdsmænd ... 115 88 100 Kvinder ... 133 74 100 Akkordugeløn Svende ... 167 72 100 Arbejdsmænd ... 129 85 100 Kvinder ... 146 72 100 Man benlærker her, hvad paa Forhaand maatte ventes, at Maximums- og Minimumssatserne svinge stærkere bort fra Gennemsnittet for Akkordens end for Daglønnens Vedkommende. En anden fælles Iagttagelse er det, at Gennemsnittet ligger nærmere ved Minimum end ved Maximum. Dette er for Daglønnens Vedkommende mindst fremtrædende for Arbejdsmænd. Grunden hertil kan være denne, at der indenfor Arbejdsmændsfagene ikke bestaar den skarpe Grænse mellem voxne Arbejdere og Drenge (Lærlinge) som for de faglærte Arbejdere, og man i Minimallønningerne for Arbejdsmænd ofte har medtaget Lønningssatserne for unge Mennesker. Derimod er det givne Træk stærkest fremtrædende med Hensyn til Svendeklassen, og af Inter- esse er det her at sammenstille ovenstaaende Tal med de tilsvarende for 1892, der se saaledes ud: Maximum Minimum Gennemsnit 128 79 100 Minimum og Gennemsnit ere i de 6 Aar fra 1892 til 1898 rykkede hinanden nærmere, og dette viser hen paa en bestemt Udviklingsretning henimod en mere udstrakt Anvendelse af Minimallønninger samtidig med disses Forhøjelse, hvilket naturligt vil bevirke, at færre Arbejdere komme op over de laveste Lønningssatser. For Lærlinge er der gjort en Beregning af de gennemsnitlige Maximums-, Minimums- og Gennemsnitssatser for 44 Fag, for hvilke alle tre Lønningssatser ere kendte. Resultatet er følgende : Maximum Kr. 1.52 Minimum Kr. 0.51 Gennemsnit Kr. 0.94 Gennemsnittet ligger omtrent midt imellem Maximum og Minimum, saaledes som det let forklares ved det sædvanlige Forhold, at Lærlingen begynder med en vis Minimalløn, der da som Regel stiger nogenlunde jævnt hvert følgende Læreaar. For Mestersvendes Vedkommende skal man her indskrænke sig til at oplyse, at man for 39 Haandværksfag har beregnet et samlet Gennemsnit af deres Dagløn paa 5.39 Kr. En Sammen- ligning af Gennemsnit med Maximum og Minimum er her udeladt, da man ikke var sikker paa, at der ikke under de højeste Lønninger var optaget nogle, der faldt udenfor den angivne Ramme. En Sammenligning mellem de gennemsnitlige Lønningssatser i 1892 og i 1898, for saa vidt disse kendes, viser følgende Resultat: