Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

XIII Gennemsnitlig Dagløn Svende Kr. Arbejdsmænd Kr. Kvinder Kr. Lærlinge Kr. 1892: 3.32 2.59 1.46 0.91 1898: 3.84 3.05 1.67 0.94 Gennemsnitlig Akkordugeløn 1892: 22.68 — 10.08 — 1898: 27.46 21.72 11.65 — For Svende er Stigningen for Daglønnens Vedkommende 15.7, for Akkordlønnens 21.1 pQt. Forudsætter man samme Fordeling mellem Dagløn og Akkord i 1892 som i 1898, vilde dette betegne en Stigning for begge Lønningssatser, tagne under ét, paa ca. 18.8 pQt. Da der imidlertid særlig for Akkordlønnens Vedkommende findes et langt større Antal Gennemsnit i 1898 end i 1892, har man til Prøvelse af Resultatet sammenlignet Gennemsnit af Gennemsnit i 1892 og i 1898 — men uden Hensyn til Antallet af Arbejdere, der jo ikke kendtes i det første Aar ■— for saadanne Fag, hvor Gennemsnitslønnen fandtes for begge Aarene. For Daglønnens Ved- kommende gør det kun en Forskel af omtrent 1 pCt. i nedadgaaende Retning, Akkordugelønnens Stigning bliver derimod væsenlig lavere, nemlig ca. 16 pCt. Mangfoldige Aarsager kunne have fremkaldt denne Forskel; som medvirkende hertil kan exempelvis nævnes, at ved den sidst- nævnte Beregning fandtes for nogle Fag, hvor Lønstigningen maa antages at være stærkest, enten intet Gennemsnit i 1892 eller der er ved Opgørelsen intet Hensyn taget til det store Antal Arbejdere, Faget repræsenterer (Tømrere t. Ex.). Men Resultatet af de foretagne Undersøgelser tør i alt Fald siges at være, at Lønstigningen for Svende maa ligge mellem ca. 15 og de angivne 18.8 pCt. For Arbejdsmænds Vedkommende maa vi ved Bedømmelsen af Lønstigningen fra 1892 til 1898 holde os til en Sammenligning af Daglønssatserne, da Materialet for Akkordlønnens Vedkommende ikke var saa stort i 1892, at et Gennemsnit har turdet bestemmes. Ovenstaaende Tabel viser da, at Daglønnen for Arbejdsmænd er stegen med 17.8 pCt. For Kvinder endelig er Lønstigningen for Dagløn 14.4, for Akkordløn 15.6 pCt, altsaa i det Hele kan Lønstigningen sættes til omtrent 15 pCt. Med Daglønnen som Udgangspunkt for en Sammenligning viser der sig for alle tre Klasser af Arbejderne en ret betydelig og nogenlunde ligelig Lønstigning, der dog er noget højere for Arbejds- mænd end for Svende og atter noget højere for Svende end for Kvinder. Men særlig for de sidstnævntes Vedkommende skal her bemærkes, hvad ogsaa vil fremgaa af de enkelte Textafsnit, at nærværende Værk væsenlig kun omfatter saadanne Kvinder, der arbejde paa Værksteder og i Fabriker, derimod ikke det omfattende og mindre godt lønnede Hjemmearbejde. For Lærlinge er Gennemsnitslønnen væsenlig den samme i 1898 som i 1892. I det Foregaaende er Stigningen i Arbejdslønssatserne fra 1892 til 1898 (indtil dette Aars . Slutning) betragtet under ét. Lønbevægelsen er imidlertid ikke foregaaet jævnt for hele Tidsrummet, men falder navnlig paa dettes sidste Aar. Nøjagtigt at fordele Lønstigningen paa de enkelte Aar lader sig naturligvis ikke gøre alene af den Grund, at der er Fag, i hvilke der for første Gang er givet Lønningsregulativer og en nøjagtig Sammenligning af Lønningerne mod før derfor ikke lader sig gennemføre. Fremhæves skal det dog, at særlig Aaret 1898 udmærker sig ved betydelig Lønningsforhøjelse i en Række af Fag. Herom vil der findes talrige Vidnesbyrd i de Tabellerne vedføjede Bemærkninger og dette vil navnlig være Tilfældet, hvor der foreligger et bestemt Regulativ. Men udenfor disse Tilfælde have betydelige Lønningsforhøjelser