Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

XIV fundet Sted, dette gælder saaledes Jærnindustrien.*) Ogsaa for en Række af Arbejdsmandsfag har Lønningsforhøjelse fundet Sted i 1898, t. Ex. for Støberiarbejdsmænd, Toldbodarbejdere, lænd- stikfabrikarbejdere, Vævere m. fl. Vil man udstrække en Sammenligning af Arbejdslønnen nu og før til 1882 og benytte Dag- lønnens Stigning som Maalestok, frembyder der sig følgende Tal: Gennemsnitlig Dagløn 1882 ............... 1898 ........................ Svende Arbejdsmænd Kvinder Kr. Kr. Kr. 3.04 2.37 1.37 3.84 3.05 1.67 Lærlinge Kr. 0.87 0.94 Dette viser en Lønstigning foi- Svende af 26.3, for Arbejdsmænd af 28.7 og for Kvinder af 21.9 pCt. Disse Tal gøre intet Brud paa den tidligere Iagttagelse, at Daglønnen er stegen stærkest for Arbejdsmænd, noget mindre stærkt for faglærte Arbejdere og mindst for Kvinder. For Lær- linge er Stigningen ubetydelig, i det Hele mellem 8 og 9 pCt. For at prøve ovennævnte Resultat har man for Svende, Arbejdsmænd og Kvinder sammenstillet Daglønnen i saadanne Fag, hvor man kendte Gennemsnittet baade i 1882 og i 1898, saaledes som det ses af nedenstaaende Oversigt. Antal Fag Svende.............. 37 Arbejdsmænd........ 25 Kvinder ............... 13 Dagløn i 1882 Kr. 3.06 2.34 1.42 Dagløn i 1898 Kr. 3.85 3.11 1.67 Dette viser en Stigning for Svende af 25.8, for Arbejdsmænd af 32.9 og for Kvinder af 17.6 pCt. For Svende er Lønstigningen omtrent den samme, for Arbejdsmænd større, for Kvinder mindre end ifølge den nærmest foregaaende Tabel. Størst Værdi som Sammenligningsgrundlag har Tabellen for Svende, hvor Materialet er størst. Men den tidligere Iagttagelse, at Arbeidsmændene ere gaaede i Spidsen for Daglønnens Forhøjelse, medens Kvinderne, ogsaa forholdsvis, ere naaede mindst frem, bliver ved den nye Tabel i alt Fald yderligere bekræftet og skærpet. Et andet Spørgsmaal er det imidlertid, om Daglønnens Stigning tør bruges som Maalestok for de for- skellige Arbejdergruppers Lønningsfremgang. Her gør jo bl. a. ogsaa Akkordlønnen sin Ind- flydelse gældende og med større Styrke for Svende end for Arbejdsmænd, og bemærkes skaldet da, at en direkte Sammenligning af den gennemsnitlige Akkordugeløn for Svende i 1882 og 1898, nemlig 20.13 Kr. og 27.46 Kr. viser en betydelig stærkere Lønstigning end for Daglønnen. Oplysninger ere, som omtalt, indhentede angaaende Over- og Søndagsarbejde. Overarbejde forudsætter en fast reguleret Arbejdstid, der overskrides. Hvor Arbejdstiden derfor er ubestemt, som Tilfældet navnlig er med Hjemmearbejdet, kan en særlig Overarbejdsløn vanskelig tænkes. Ogsaa i det store Flertal af Fag med bestemt Arbejdstid er Overarbejde, i alt Fald kun und- tagelsesvis, bi'ugeligt. For 67 Fag besvares Spørgsmaalet, om Overarbejde er almindeligt, med et et bestemt Nej, i 12 Fag forekommer det undertiden, i 6 Fag udøves det udelukkende i Sæsonen _________________ *) Saavidt Materialet har tilladt at bedømme, kan det for de faglærte Arbejderes Vedkommende i alt Fald med Sikkerhed siges, at Lønforhøjelser i 1898 have fundet Sted i 23 Fag, men Antallet er rimeligvis større. Disse Fag ere: Bagere, Barberere, Brolæggere, Cigarfabriker, Kunstdrejere, Forgyldere, Hvid- og Lohgarvere, Guldarbejdere, Handskemagere, Formere, Maskinarbejdere, Kobbersmede, Konditore, Litografer, Malere, Skibs- snedkere, Skibstømrere, Skorstensfejere, Bygningssnedkere, Modelsnedkere, Stenhuggere og Træskomagere.