Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

XV og kun i 12 Fag udenfor de egentlige Sæsonfag er det almindeligt. Beregningen af Overarbejds- løn er forskellig. Ved Hjemmearbejde betales der ofte intet særskilt, det samme er undertiden Tilfældet med Akkordarbejde. Regelen for dette saavelsom for Tidsarbejde er imidlertid en Lønforhøjelse, oftest ved et procentvis Tillæg til den almindelige Løn, der er forskellig for Dag- og for Natarbejde (hyppigst 50—100 pCt). Naar Arbejdsbetingelserne ere regulerede ved Lønnings- regulativer, indeholde disse næsten altid bestemte Regler om Beregningsmaaden for Over- og Søndagsarbejde. For Søndagsarbejde gælder jo nu Loven af 1. April 1891, der paabyder, at i Fabriker eller paa fabrikmæssigt drevne Værksteder og Arbejdssteder skal alt Arbejde ophøre paa Folkekirkens Helligdage fra KL 9 Formiddag til Kl. 12 Nat. Denne Lov gennembrydes jo ganske vist af Undtagelsesbestemmelser, der dels sætte visse Kategorier af Fabriksvirksomheder udenfor Lovens Bud, dels unddrage fra dette visse Arter af Arbejde. Men Loven i Forening med den naturlige Udvikling har dog bevirket, at Søndagsarbejde er stærkt begrænset, ligesom Loven jo ogsaa har sikret Arbejdei'ne i de Fabriker, hvor Søndagsarbejde er tilstedet, Halvdelen af Aarets Søn- dage fri. Fraset Fag med overvejende Hjemmearbejde, for hvilke Søndagsarbejdets Ud- strækning jo vanskeligt lader sig konstatere, besvares Spørgsmaalet, om Søndagsarbejde er almindeligt, med et bestemt Nej foi' 67 Fag, i 12 Fag forekommer det undertiden, i 6 Fag kun i Sæsonen og i 16 Fag mere almindeligt. Disse Fag ere jo navnlig saadanne, hvor Befolkningens Interesser paakalde en regelmæssig Tjenesteydelse: Bagere, Barberere, Mælkerier m. fl., eller hvor Virksomhedens Beskaffenhed kræver en uafbrudt Drift, og for hvilke Loven jo ogsaa har givet Dispensation fra de almindelige Forbudsbestemmelser; Exempler paa de sidstnævnte ere: Gasværker, Ølbryggerier, Papirfabriker m. fl. Som et Erhverv af anden Art, hvor Virksomheden ogsaa daarligt helt kan hvile om Søndagen, kan nævnes Gartnere. Søndags- arbejde betales som Regel, ligesom Overarbejde, med et procentvis Løntillæg, forskelligt for Dag og Nat, men for de Fag, hvor det er almindeligt, er Forholdet ofte dette, at Vederlaget er indbefattet i Ugelønnen. Som Udtryk for en almindelig Tendens henimod Over- og Søndagsarbejdets Indskrænkning kan nævnes Bestemmelsen i forskellige Tarifer om, at disse Ai'ter af Arbejde saavidt muligt bør undgaas eller indskrænkes til det mindst mulige. Med Hensyn til Oplysninger om Arbejdsløshedens Omfang staar man endnu kun ved en Begyndelse, men denne maa ogsaa siges at være gjort derved, at enkelte Fag have foretaget derpaa rettede Undersøgelser. Som saadanne Fag kan for Svendenes Vedkommende nævnes Jærnindustrien, Bogtrykkere, Tømrere, Skotøjsfabriker m. fl., for Arbejdsmændenes Støberi- arbejdsmænd o. a. Anledningen til Fremkomsten af en saadan Statistik er navnlig Organisationen af en Arbejdsløshedsforsikring. løvrig maa om dette Emne henvises til de Tabellerne vedføjede Bemærkninger. En særlig Stilling indtage naturligvis her de Fag, hvor en vis Arbejdsløshed saa at sige er uløselig knyttet til Fagets Vilkaar. Hovedexempler herpaa ere saadanne Fag, hvor Vejret øver en bestemmende Indflydelse ■— t. Ex. visse af Bygningshaandværkene — eller hvor Arbejdet koncentreres til bestemte Tider af Aaret (Sæsonfagene). For andre Fag, der ikke ere belemrede med en saadan typisk Arbejdsløshed, har Aaret 1898, der jo i det Hele udmærkede sig ved en stærkt anspændt Arbejdsvirksomhed, øvet sin bestemmende Indflydelse, saaledes at Arbejdsløsheden i de fleste Tilfælde kun har været yderst ringe. Herom vil der findes Udtalelser i en Række af de Tabellerne vedføjede Texter. Ved Beregning af den gennemsnitlige Aarsløn har man jo navnlig at kæmpe med den Vanskelighed, der ligger i Mangelen af en almindelig Arbejdsløshedsstatistik.