Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

I »Arbejdslønnen i 1892« er foretaget en hypotetisk Opgørelse af den gennemsnitlige Aarsløn for Svende, Arbejdsmænd og Kvinder ved at gaa ud fra de gennemsnitlige Daglønssatser og Aaret regnet til 300 Arbejdsdage og se bort til den ene Side fra den Forhøjelse af Aarslønnen, der følger med Akkordlønnens Overskud over Daglønnen og med Over- og Søndagsarbejde, til den anden Side fra den Nedgang, som Arbejdsløsheden er Aarsag til. Man kom saa til en Aarsløn for Svende af 1000 (996) Kr., for Arbejdsmænd af 780 (777) Kr. og for Kvinder af 440 (438) Kr. En lignende Opgørelsesmaade for 1898 vilde føre til Aarslønninger for Svende af c. 1150 (1152) Kr., for Arbejdsmænd af 915 Kr. og for Kvinder af c. 500 (501) Kr., og Aarslønnens Forhøjelse vilde naturligvis svare til Stigningen i Daglønssatserne. For Svendes Vedkommende har man imidlertid for 1898, da jo ogsaa den fremadskridende Fagforenings- statistik frembyder noget fastere Holdepunkter, og da der er kastet Lys over det vigtige Forhold mellem Dagløn og Akkord, forsøgt en noget mere detailleret Opgørelsesmaade. Til Støtte fol- en saadan tjener naturligvis først og fremmest de Fag, hvor en Arbejdsløshedsstatistik forefindes. Naar da ogsaa de andre Aarslønnen bestemmende Momenter ere kendte, har man deri set Berettigelsen til med tilnærmelsesvis Rigtighed at anslaa Aarslønnens Størrelse. Som Exem- pter herpaa kan navnlig nævnes hele Jærnindustrien, Bogtrykkerne og Tømrerne. Det samme har været Tilfældet, hvor Arbejdsløshedens Omfang vel ikke har været statistisk belyst, men Arbejdsgivernes og Arbejdernes Oplysninger den vedrørende dog variere indenfor snævre Grænser, forudsat at der er Enighed om de andre Aarslønnen bestemmende Momenter (Murerne). Vælger man her med Hensyn til Arbejdsløshedens Omfang at lægge Middeltallet mellem Arbejds- givernes og Arbejdernes Tal til Grund for Beregningen, vil Fejlen ikke kunne overstige den halve Forskel. I andre Fag kendes Aarslønnens Gennemsnit, fordi der i Faget kun er en enkelt eller enkelte Arbejdsgivere, fra hvem Oplysninger foreligge (Statsbanernes Maskinværksteder, Porcellæns- og Fajancefabrikerne). Atter i andre Tilfælde har man haft en Bekræftelse paa den fra den ene Side opgivne Fordeling over Aarsindtægterne deri, at det derved fremkomne Gennem- snit kan bringes i Samklang med de opgivne, dette Gennemsnit bestemmende Momenter, for saa vidt disse ere ensartet opgivne af Arbejdsgivere og Arbejdere. Hvorvidt man for de forskellige Fag, med de foran angivne Synspunkter som Udgangspunkt, har ment at have det nødvendige Grundlag til at anslaa den gennemsnitlige Aarsløn, derom maa henvises til Texten for de enkelte Tabeller. Ialt har dette været Tilfældet med 25 Fag omfattende 16108 Arbejdere *). Disse 25 Fag udviste en gennemsnitlig Aarsløn af 1190 Kr. For de andre Fag, om hvilke de fyldigste Oplys- ninger foreligge, og hvor man navnlig kender Daglønnens og Akkordugelønnens gennemsnitlige Størrelse, disse Lønningsmaaders indbyrdes Forhold og Antallet af faglærte Arbejdere, har man ment at turde anveijde en mere summarisk Opgørelsesmaade af den gennemsnitlige aarlige Indtægt For saadanne Fag, fra hvilke en vis Arbejdsløshed saa at sige er uadskillelig (t. Ex. Bro- læggere, Elektrikere, Tapetserere), er der ved Aarslønnens Ansættelse regnet med en vis Arbejds- løshed, som man da har søgt at bestemme paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger, om fornødent ved at benytte Middeltallet af Arbejdsgivernes og Arbejdernes Opgivelser. For de resterende Fag, om hvilke der for et stoi't Antal foreligger samstemmende Udtalelser om, at *) Disse 25 Fag ere Blikkenslagere (Blikvarefabrikarbejdere), Bogtrykkere, Forgyldere, Gartnere, Handske- magere, kirurgiske Instrumentmagere, de 6 under Jærnindustrien opførte Fag, Kurvemagere, Litografer, Malere, Murere, Pianofortefabrikarbejdere, Porcellæns- og Fajancefabrikarbcjdere, Sadelmagere, Skotøjsfabrikarbejdere, Maskinsnedkere, Møbelsnedkere, Telefonarbejdere, Træskomagere, Tømrere. De 25 Fag omfatte 2, der ikke have kunnet medtages ved de 62 foran omtalte Fag, for hvilke de fuldstændigste Oplysninger foreligge.