Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

XVII Arbejdsløsheden har været yderst ringe, er man ved Beregningen af den gennemsnitlige Aarsløn gaaet ud fra 300 aarlige Arbejdsdage og de gennemsnitlige Daglønssatser og har naturligvis da ladet hvert Fag veje efter Antallet af dets Arbejdere. Tilden ene Side har man ikke taget Hensyn til Aarsindtægtens Formindskelse ved Arbejdsløshed, derunder Sygedage*), til den anden Side ikke til Merfortjenesten ved Søndags- og Overarbejde eller ved Akkordoverskud. Dette sidste er for de her betragtede Fag tagne under ét dog forholdsvis ringe og vil kun forhøje.Aarslønnen med ca. 10 Kr. Om de angivne Momenter lige ville opveje hinanden, tør intet bestemt siges. Saa meget er i alt Fald sikkert, at den egentlige Arbejdsløsheds ringe Omfang i Aaret 1898 til den ene Side og Søndags- og Overarbejdets aftagende Betydning i Forbindelse med det ringe Akkordoverskud til den anden frembyde de gunstigste Betingelser for den ovenanstillede Bereg- ning. Som Hovedresultat udkommer da for ialt 24461 faglig uddannede Arbejdere en aarlig Gennemsnitsindtægt af 1199 Kr. I det ovennævnte Antal af Arbejdere er indbefattet dem, hvis Aarsløn er særlig bestemt. Bemærkes skal det imidlertid, at der af de 71 Svendefag, for hvilke Oplysninger findes i denne Statistik, er 8 for Størstedelen lidet betydelige Fag**), for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige Oplysninger til en Beregning af Aarslønnen efter forangivne Synspunkter, men mellem disse findes dog to tahigere Fag med overvejende Hjemmearbejde, nemlig Skrædere og Haandskomagere med henholdsvis 1350 og 1059 Svende, og af disse maa det sidstnævnte Fag antages at have en Aarsløn, der ligger en Del under Gennemsnittet. Hvis man for Haand- skomagerne gik ud fra Fagforeningens sikkert lave Ansættelse af Aarslønningerne og for de andre Fag, betragtede under ét, ikke forudsatte nogen væsenlig Afvigelse fra den aarlige Gennemsnits- indtægt vilde dette føre til en Aarsindtægt for samtlige under denne Statistik inddragne Svende paa i Gennemsnit ca. 1180 Kr. Fulgte man den i 1892 af Rubin benyttede Beregningsmaade af Aarsindtægten, vilde man, som nævnt, komme til et Beløb af 1152 Kr., og skønt disse Opgørel- sesmaader for en meget væsenlig Del have fulgt forskellige Veje, vilde de for 1898 føre til Re- sultater, der ikke fjerne sig stærkt fra hinanden, dog saaledes, at man ved den nu anvendte Fremgangsmaade er kommen til et noget højere Beløb. Denne Iagttagelse vil da atter give nogen Støtte for at anvende den tidligere Beregnings- maade af den gennemsnitlige Aarsløn, nemlig den gennemsnitlige Dagløn i 300 Arbejdsdage, paa Arbejdsmænd og Kvinder som givende et tilnærmelsesvis rigtigt Udtryk for Aarslønnens Størrelse. For Kvinder kunde dette i alt Fald kun gælde de paa selve Arbejdsstederne beskæftigede Kvinder, ikke Hjemmearbejderskerne. Aarslønnen vilde herefter som anført for de to Grupper af Arbejdere blive henholdsvis 915 og ca. 500 Kr. Til Prøve for Rigtigheden af denne Bereg- ning har man for Arbejdsmændenes Vedkommende sammenlignet Dagløn og Aarsløn for en Del Fag, i hvilke man har Oplysninger om Aarslønnen for samtlige eller dog det større Antal af Arbejdsmænd indenfor Faget. Disse Oplysninger hidrøre for den største Del fra Arbejds- giverne. Resultatet heraf ses af nedenstaaende lille Tabel: Antal Gennemsnitlig Gennemsnitlig Fag Dagløn Aarsløn Kr. Kr. 23 2.95 930.00 *) Det gennemsnitlige Antal af Sygedage pr. mandligt Medlem i de københavnske Fagsygekasser udgjorde for 1898 7.0. **) Disse Fag ere Bundtmagere, Karetmagere, Konservesfabriker, Lervarefabriker, Haandskomagere (derimod ikke Skotøjsfabrikarbejdere, der ere indbefattede i Opgørelsen), Skrædere, Voxdugsfabriker, Urmagere.