Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

47 For Arbejdsmænd giver dette et Gennemsnit af omtrent 1000 Kr. (Pølsefabriker, se Slagtere). 65. Rebslagere. Oplysninger foreligge fra en større fabrikmæssigt dreven Rebslagerbane og fra Fabrikarbejdernes Afdeling under Arbejdsmæn- denes Forbund. Lønningssystemet er Dagløn, for Kvinderne i Forbindelse med Akkord. Ifølge Op- givelse fra ovennævnte Fabrik er Daglønnen siden 1892 stegen for Arbejdsmænd fra 2.36 til 2.84 Kr., for Kvinder fra 1.20 til 1.40 Kr. Svendenes Dag- løn, der før var 3 Kr. for alle, er nu 3 Kr. for de yngste stigende indtil 3.40 Kr. for ældre Svende. Følgende Aarslønninger opgives fra Fabriken : Antal Svende Antal Arbejdsmænd Antal Kvinder Under 500 Kr. » » 65 Fra 500—600 Kr. » » 25 » 600—700 » » » 10 » 700—800 » » » » » 800—900 » » 22 » » 900—1000 » 14 » ■» » 1000—1200 » 10 » » Antallet af Svende angives til ca. 40. 66. Renovationsarbejdere. Oplysninger om Nat- renovationsarbejderne foreligge fra Københavns Grundejeres Renholdningsselskab og fra Renova- tionsarbejdernes Afdeling under Arbejdsmændenes Forbund. Tabellens Tal vedrøre kun disse Ar- bejdere. I Begyndelsen af 1899, men med til- bagevirkende Kraft fra November 1898, er Dag- lønnen fastsat til 4.50 Kr. for det Personale, der arbejder om Natten. Fra 1892, da Ugelønnen var bleven betydelig forøget (nemlig fra 15, 16 og 17 til 21 Kr.) er den yderligere stegen til 27 Kr. nu; Dagarbejderne faa almindeligvis en Dagløn af 3.33 Kr. Overarbejdspenge ere pr. Time 40 Øre om Dagen og 60 Øre om Natten. Renholdnings- selskabet giver følgende Oversigt over Aars- lønninger i 1898, i hvilken der for Natarbejderne er taget Hensyn til den fra November 1898 sted- fundne Lønningsforhøjelse: Antal Arbejdsmænd Fra 700—800 Kr. 2 » 900—1000 » 10 » 1000—1200 » 10 » 1400—1600 » 114*) *) Natarbejdere. Arbejdstiden er for Dagarbejdere 12 Timer med 2 Timers Spisetid, for Natarbejdere 8 Timer i Træk. Oplysninger om Dagrenovationsarbejderne fore- ligge fra Kontrahentforeningen og fra den nævnte Afdeling under Arbejdsmændenes For- bund. Der findes omtrent 100 Dagrenovations- distrikter. Til hvert Distrikt hører en Kørekarl, der selv lønner en Medhjælper. Kørekarlen faar i Ugeløn fra 30—36 Kr., Extraarbejde betales særskilt. Arbejdstiden angives til 6 à 7 Timer. Om Søndagen maa i Regelen køres 1 Læs, Beta- lingen for dette Arbejde er indbefattet i Ugelønnen. Maximum, Minimum og Gennemsnit for Dag- lønnen opgives af Fagforeningen til henholdsvis 5, 2 og 3 Kr. 67. Sadelmagere. For Sadelmagere ere Op- lysninger indsendte af Sadelmager- og Tapetserer- lavet og af Sadelmagernes Fagforening. Lønnings- systemet er en Blanding af Dagløn og Akkord, men om det indbyrdes Forhold mellem disse ere Opgivelserne forskellige; der er en Tendens hen- imod Dagløn. Ifølge et i 1897 vedtaget Regulativ er Daglønnens Minimum ansat til 3.50 Kr. eller pr. Time 35 Øre. Faget er et Sæsonfag. Om Arbejdsløshed har man kun den Oplysning fra Fagforeningen, at 3/4 af Svendene have været be- skæftigede hele Aaret, Resten arbejdsløse fra 1 Maaned til længere Tidsrum. Overarbejde er ikke ualmindeligt, særlig i Sæsonen, og opgives det af Fagforeningen, at en Tredjedel af Svendene ofte have Overarbejde. Dette betales indtil 10 Aften med 40 Øre, fra 10—12 Nat med 50 Øre, efter 12 Nat med 75 Øre pr. Time, Søn- og Hellig- dagsarbejde med 50 Øre Timen. Fra 1892—98 er Lønnen gentagne Gange forhøjet, nemlig i 1893 og i 1897. Sættes Daglønnen i 1892 efter »Arbejds- lønnen i 1892« til 2.75 Kr., er der i det nævnte Tidsrum en Stigning fra 2.75 Kr. til 3 Kr. i 1893 og 3.50 Kr. i 1897 eller ialt ca. 27 pCt. Samtidig er Betalingen for Over- og Søndagsarbejde for- højet over hele Linien. Arbejdstiden er i 1897, ligesom i 1893, fastsat til højst 10 Timer, i »Ar- bejdslønnen i 1892« angives den mere ubestemt, nemlig til 12 à 13 Timer med P/a à 2 Timers Spisetid. Alle i Tabellen opførte Lønningssatser referere sig til Tarifen af 1897. Ved Lønnings- regulativ af 1899 er Minimumsdaglønnen sat op