Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

48 til 4 Kr., (for Ungsvende i det første Læreaar 3 Kr.), ligesom ogsaa Overarbejde betales med højere Satser, fra 50 Øre til 1 Kr. Timen, Søn- dagsarbejde med 50 Øre til 65 Øre Timen. I Fabriker for Rejsetøj og Drivremmefabriker angives den gennemsnitlige Dagløn for Svende til 3.50 Kr. og den gennemsnitlige Akkordugeløn i de førstnævnte af Fagforeningen til mellem 21 og 24 Kr. Af Fagforeningen opgives følgende Aarsløn- ninger : Antal Antal Svende Kvinder Under 500 Kr. 10 15 Fra 500—600 Kr. » 4 » 600—700 » 25 » » 700—800 » 25 » » 800—900 » 30 » » 900—1000 » 20 » » 1000—1200 » 100 » » 1200—1400 » 4 » » 1400—1600 » 1 » hvilket giver et Gennemsnit af ca. 950 Kr. De anførte Aarslønninger omfatte foruden Sadelmagersvende, hvis Antal af Fagforeningen opgives til 125 indenfor og 40 udenfor Organisa- tionen, tillige Rejsetøjs- og Drivremmearbejdere. (Saltværksarbejdere, se Kokesarbejdere). (Savværksarbejdere, se Snedkere). 68. Skibsbyggerier. For de faglærte Arbej- deres Vedkommende findes Oplysninger henholds- vis under Smede, Snedkere og Tømrere; paa dette Sted ville kun Arbejdsmændene blive omtalte. Oplysninger foreligge fra to Skibsbyggerier og fra Maskin- og Skibsværftsarbejdernes Afdeling under Arbejdsmændenes Forbund. Akkordarbejde gives, men Fagforbundet meddeler, at Halvdelen af Arbejdsmændene aldrig deltage i dette. Paa det største af Skibsværfterne var den gennem- snitlige Timebetaling ved Slutningen af 1898 28 Øre; dette giver med gennemsnitlig 10 Arbejds- timer en Dagløn af 2.80 Kr., som ogsaa opgives af Fagforeningen som Gennemsnit. I Akkord kan tjenes fra 0—100 pCt. Tillæg til Timelønnen; Gennemsnittet angives fra 33—40 pCt. Over- arbejde er ikke ualmindeligt og betales med 50 pCt. Tillæg til 81/2 Aften og derefter med 100 pCt. Tillæg, Søndagsarbejde med Tillæg fra 50—100 pCt. Til de gennem hele Aaret be- skæftigede 98 Arbejdsmænd har det ene Skibs- værft i 1898 betalt Aarslønninger fra 700 à 800 Kr. til 1400 à 1600 Kr. eller i Gennemsnit ca. 1150 Kr. De 98 Arbejdsmænd udgjorde knap en Tredjedel af den gennemsnitlige Arbejdsstyrke. (Skiferdækkere, se Blikkenslagere). 69. Skomagere. Skotøjsfabrikationen om- fatter dels det haandværksmæssig drevne Erhverv, dels Skotøjsfabrikerne. Da den lille og den store Bedrift betinge forskellige Lønningsforhold, har man anset det for rigtigt saavel tabelmæssigt som textmæssigt at behandle dem særskilt. Om det haandværksmæssig drevne Skomageri foreligge Oplysninger fra Skomagersvendenes Forbund, supplerede af Oldermanden for Sko- magerlavet. Arbejdet foregaar for Størstedelen i Hjemmet og lønnes i Akkord. De i Tabellen opgivne Akkordlønninger hidrøre fra Fagforeningen, men Oldermandens Udtalelser gaa ud paa, at saavel Gennemsnit som Minimum af Akkorduge- lønnen ere for lavt angivne, det sidste er næppe under 10 Kr. Arbejdstiden er ifølge Hjemme- arbejdets Natur ubestemt. Af Fagforeningen op- gives følgende Aarslønninger for 1898: Antal Svende Under 500 Kr. 31 Fra 500—600 Kr. 99 » 600—700 » 192 » 700—800 » 266 » 800—900 » 148 » 900—1000 » 46 » 1000—1200 » 20 » 1200-1400 » 1 Derefter skulde den gennemsnitlige Aarsind- tægt ligge mellem 700 og 800 Kr. I 1894 op- naaedes der efter 8 Dages Strejke en Lønfor- højelse, der af Fagforeningen opgives til 10 pCt. I 1899 er der indføi’t en ny Priskurant med Forhøjelse fra 15 indtil 30 pCt. Oplysninger om Skotøjsfabriker foreligge fra to Arbejdsgivere og fra Skomagersvendenes For- bund. Lønningssystemet er en Blanding af Dag- løn og Akkord. Forbundet oplyser, at for de Svende, for hvilke Forholdet var kendt, tjentes i en given Uge meget nær ll3 af Lønnen som Dag-