Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
skellige Veje Betydning for det her omhandlede Omraade og maa
derfor kortelig omtales. Han ræsonnerer sig til, at Følesansen
viser fire helt forskellige Egenskaber hos Legemerne: det varme,
2 det kolde,i det tørre og^det fugtige. Disse Egenskaber med-
fører andrex): ØDet varme samler det ensartede, men det kolde
samler baade det ensartede og det uensartede; om et Legeme
er haardt eller blødt, seigt eller skørt afhænger af den tørre
eller fugtige Egenskab, thi det fugtige er det, der er ubestemt
i sin egen Form, men let antager Form fra andet; det tørre er
tvertimod det, som, idet det har sin egen Form, bestemt ved
dets egne Grænser, ikke let antager en anden Form. Nu er
der af de nævnte fire Egenskaber kun fire mulige Kombina-
tioner, da de af dem, der er modsatte, ikke kan forenes i samme
Legeme, og der er da kun fire Elementer, der kan være Bærere
af de—4 Hovedegenskaber; hvert af de 4 Elementer har to af
de nævnte Egenskaber knyttede til sig, den ene som Hoved-
egenskab, den anden som sekundær Egenskab. I den følgende
Tavle staar der ud for hvert Element dets Hovedegenskab eller
„første Kvalitet“ under I, dens sekundære Egenskab eller „2den
Kvalitet“ under II.
I.
Ilden varm og
II.
Luften flydende „
Vandet kold „
Jorden tør „
tør
varm
flydende
kold.
Hvert af disse Elementer har nu desuden sin naturlige
Plads, og fjernet fra den søger det igen tilbage til den. Jorden
og Vandet har derfor deres naturlige Bevægelse nedad, Ild og
Luft opad, alle i retlinet Retning. Ilden og Jorden er de mest
udprægede Elementer, og deres naturlige Pladser er længst fjer-
nede fra hinanden, idet Ildens naturlige Plads er udenom Luften
„nærmest den cirkulære Omdrejning“; Aristoteles tilføjer dog,
at det ikke er Ild i sædvanlig Forstand, men et varmt og tørt
l) De la prod. et destr. Bog II, Cap. 2, § 4.