Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
skellige Veje Betydning for det her omhandlede Omraade og maa derfor kortelig omtales. Han ræsonnerer sig til, at Følesansen viser fire helt forskellige Egenskaber hos Legemerne: det varme, 2 det kolde,i det tørre og^det fugtige. Disse Egenskaber med- fører andrex): ØDet varme samler det ensartede, men det kolde samler baade det ensartede og det uensartede; om et Legeme er haardt eller blødt, seigt eller skørt afhænger af den tørre eller fugtige Egenskab, thi det fugtige er det, der er ubestemt i sin egen Form, men let antager Form fra andet; det tørre er tvertimod det, som, idet det har sin egen Form, bestemt ved dets egne Grænser, ikke let antager en anden Form. Nu er der af de nævnte fire Egenskaber kun fire mulige Kombina- tioner, da de af dem, der er modsatte, ikke kan forenes i samme Legeme, og der er da kun fire Elementer, der kan være Bærere af de—4 Hovedegenskaber; hvert af de 4 Elementer har to af de nævnte Egenskaber knyttede til sig, den ene som Hoved- egenskab, den anden som sekundær Egenskab. I den følgende Tavle staar der ud for hvert Element dets Hovedegenskab eller „første Kvalitet“ under I, dens sekundære Egenskab eller „2den Kvalitet“ under II. I. Ilden varm og II. Luften flydende „ Vandet kold „ Jorden tør „ tør varm flydende kold. Hvert af disse Elementer har nu desuden sin naturlige Plads, og fjernet fra den søger det igen tilbage til den. Jorden og Vandet har derfor deres naturlige Bevægelse nedad, Ild og Luft opad, alle i retlinet Retning. Ilden og Jorden er de mest udprægede Elementer, og deres naturlige Pladser er længst fjer- nede fra hinanden, idet Ildens naturlige Plads er udenom Luften „nærmest den cirkulære Omdrejning“; Aristoteles tilføjer dog, at det ikke er Ild i sædvanlig Forstand, men et varmt og tørt l) De la prod. et destr. Bog II, Cap. 2, § 4.