Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

8 , Element1). Vand og Luft danner mere en Overgang mellem de to udprægede Elementer. Alle Legemer dannes af Elementerne ved deres modsatte Egenskabers gensidige Indvirkning; af disse Egenskaber eller saakaldte Kvaliteter er to aktive, to passive. Varmen og Kulden er aktive, Tørhed og Fugtighed er passive. Der gives forskel- lige Arter af Blandinger, idet „en Blanding er en Forening med Forandring af de blandede Dele“. Hvorledes den bliver, retter sig efter2) „hvorledes den frembringes, og hvorledes de Dele er, mellem hvilke den finder Sted. Der er nogle, der kan ind- virke paa hinanden, som er let bestemmelige og let delelige; Stoffer af denne Art bliver ikke nødvendigvis tilintetgjorte i Blandingen, men de bliver dog ikke absolut de samme; deres Blanding bestaar ikke i en simpel Tilstedeværelse ved Siden af hinanden, de er ikke helt de samme i Blandingen som ad- skilte, og de to Legemer er ikke mere iagttagelige for Sanserne“. Et Exempel herpaa er en Blanding af Vand og Vin. Foruden disse Blandinger gives der ogsaa en anden Art, hvor Stofferne i den oprindelige Skikkelse gaar helt under og erstattes med nye. Hermed hænger det sammen, at efter Aristoteles kan Elementerne gensidig forandres til hinanden. Over- gangen sker lettest mellem to, der har en Egenskab fælles. Saaledes kan Luft blive til Vand, ved at den varme Egenskab overvindes af Kulden, og ligeledes kan den blive til Ild, ved at en større Varme forandrer dens flydende Egenskab til tør. Elementerne er imidlertid ikke det egentlig primære i Lege- mernes Bygning. Aristoteles indfører den Abstraktion at tænke sig enhver virkelig Ting sammensat af en passiv Materie og et aktivt Princip Formen; denne Deling overføres ved Analogi fra Livet, hvor de tænkende Væsner tildanner et givet Stof til et bestemt Formaal som f. Ex. en Marmorblok til en Statue, en Samling Bogstaver til et Ord, ved at give det en Form, der svarer til det tænkende Væsens Hensigt. Materien eller Stoffet i Tingene tænkes da kun at blive virkeligt for Sanserne gen- nem Formen; uden denne existerer Materien kun som Mulighed. ) Met. I, 4, 3. 2) De la prod. et destr. I, 10, 12.