Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Temperaturbegreb paa Grundlag af Aristoteles; de første Termometre. Det blev tidligere antydet, at der i middelalderlige medi- cinske Skrifter existerede et Temperaturbegreb før Termometret; det er afledet af de gamle Læresætninger om Legemernes Sam- mensætning af Materie og Form og om Varmens og Kuldens Betydning for Legemets Tilblivelse og dets Sundheds Bevarelse. Den store Rolle, det spiller i Lægevidenskabens Theori, ser man af den Mands Skrifter, der var den første, der forsøgte at maale det menneskelige Legemes Afvigelse fra „Middelgraden“ af Temperatur, nemlig af Sanciorius. Da han var en Mand, om hvis Lærestol studerende fra hele Evropa flokkedes, og da hans voluminøse Bøger tryktes i mange Oplag, har man vel Lov til at slutte, at hvad der spiller en stor Rolle i hans Bøger, i hvert Fald har været anset for at være af Betydning for læge- videnskabelig Dannelse. Sanctorius har udgivet Kommentarer til Avicenna, Hippokrates og Galen, og i dem alle indeholder Afsnittene om Temperatur i Hovedsagen de samme Ting. I Kommentaren til Avicenna angiver han tillige Instrumenter til at maale den kolde og varme Temperatur, og jeg har derfor valgt at referere efter den1). I Afsnittet') „De temperamentis“ anføres som sædvanlig først Avicennas Udsagn, og derefter følger Sanctorius’ Kommentarer. „Temperatur er en Egenskab, som ) Den Udgave, jeg har haft, er trykt i Venedig 1626. 2) 1. c. pag. 163.