Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

21 opstaar ved gensidig Handlen og Liden af de modsatte Egen- skaber, som findes i Elementerne, hvis Dele er bragte til en saadan Lidenhed, at mest af enhver af disse Dele berører mest af den anden.“ I Kommentaren hertil oplyser Sanctorius, at temperamentum og temperatura og nogle flere Udtryk bruges i samme Betydning om Egenskabers ikke om Legemers Blanding, og han fremhæver den store Vægt, der maa tillægges Begrebet, idet han siger: „alt, hvad der behandles i denne første Del, nemlig Vædsker, Evner, Aandedræt og Lemmernes Virksomheder, har Temperamenterne til Grundvold. Som Følge heraf er der varme, kolde, fugtige og tørre Vædsker, alt eftersom Tempera- turen er varm, kold, fugtig eller tør, thi en varm og tør Tem- peratur af Leveren frembringer Galde, en varm og fugtig frem- bringer Blod, en kold og fugtig Slim, en kold og tør Melankoli.“ Om Definitionen af Temperatur synes der nogenlunde Enig- hed blandt de forskellige ældre Forfattere, hvis Udsagn anføres, f. Ex. Galen og Fernelius., men hermed hører ogsaa Enigheden op; den Uklarhed, der hersker angaaende Begreberne Form og Kvaliteter, giver nu Anledning til en Masse „Tvivl“, som disku- teres frem og tilbage; Vanskeligheden sta'mmer fra, at nogle opfatter Former og Kvaliteter som en Art Substanser og gaar ud fra, at de blander sig efter de Love, der gælder for Sub- stansers Blandinger, mens andre nægter dette og behandler Varmen og Kulden som en Art Kræfter, idet de henholder sig til Aristoteles’ Ytringer om Varmen og Kulden som aktive Kvali- teter. Under Diskussionen faar man ofte Oplysning om Tidens Viden paa andre Omraader. Der opkastes saaledes det Spørgs- maal, „om Temperaturen er en femte Egenskab helt forskellig fra de fire primære Egenskaber eller et Aggregat af disse fire første.“ Avicenna holder paa, at der ved de fire Kvaliteters Blanding er opstaaet en helt ny femte Egenskab, og som For- svar for denne Anskuelse henvises der til, at forskellige sam- mensatte Lægemidler virker helt anderledes end de enkelte Dele, hvoraf de er sammensatte, Krudt ligeledes; at Sne og Salt sam- men bevirker Frysning, skønt Salt er „varmt“; at en Blanding af Kobber og Tin bliver haardere end de enkelte Metaller — kort sagt der henvises til Substansers Forhold. I det Hele be- handles Varmen og Kulden oftest som Stoffer, og man henholder