Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

22 sig til Aristoteles Betragtninger i hans Lære om fuldstændig Produktion og Destruktion. Mange forskellige Spørgsmaal diskuteres, f. Ex. om der gives en fuldstændig ligelig Temperatur, hvor ingen af de fire Kvaliteter har Overvægt; om Temperaturen er medfødt eller erhvervet. Sanctorius holder paa, at den er en Blanding af det medfødte og det accidentelle og undersøger forskellige Tings Indflydelse paa Temperaturen. Klimaet har Indflydelse1): en varm Tysker er koldere end en kold Ætiopier. Den Temperatur, som her er defineret, er Temperatur for hver enkelt lille ensartet Del af Legemet, men for dette som Helhed taler man om 4 forskellige Temperaturer, af hvilke den ene bestemmes ved Hjertets og Hjernens Virksomheder. Det hele er et typisk Exempel paa, hvor taagede Spekulationer der var i Kurs. Paa ét Punkt udtrykker Sanctorius sig klart. Det er ved Besvarelsen af Spørgsmaalet: Hvad er varmt og hvad er koldt?2) . naar vi siger, at et Lægemiddel er varmt eller koldt, forstaar vi ikke derved, at det efter sin Natur er overvejende varmt eller koldt, eller at det er koldere eller varmere end det menneskelige Legeme, . . . men at der i vort Legeme op- staar mere Varme eller Kulde, end der før var“ (Avi- cenna). Hvad Legemet angaar, da regnes Huden som en Norm for Temperaturen, saa at de Dele af Legemet, der er var- mere end Huden, kaldes varme, de, der er koldere, kaldes kolde, og af Huden er det den paa Spidsen af Pege- fingeren, der er mest tempereret, og som man derfor skal dømme efter3). Han bemærker, at Filosoferne kan se Sagen anderledes, men Lægen, der er en „sensatus“ Filosof, maa dømme paa denne Maade. Sanctorius gør nu, som tidligere bemærket, det betydnings- fulde Skridt at forsøge paa ved Hjælp af visse Maaleapparater at faa et andet Maal for Variationer i Legemets Varmetilstand ) S. 211 ff. 2) S. 245 B ff. 8) S. 236 B f.