Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

23 Fig. 1. end Følesansen. Han siger derom’); „Vi har længe tænkt paa, hvorledes man paa en eller anden Maade kan erkende denne Mængde Sygdomme. Vi har udtænkt 4 Instrumenter. Det første er vort Pulsilogium, hvorved vi med matematisk Sikkerhed og ikke ved Gisning kan maale de yderste Grader af Pulsens Slag i Retning af Hyp- pighed og Sjældenhed2). . . . Den anden Figur er et Glaskar, hvorved vi meget let Time for Time kan maale den kolde eller varme Temperatur og sikkert hver enkelt Time kan vide, hvor meget Temperaturen afviger fra den naturlige tidligere maalte Tilstand. Dette fremføres af Heron til andet Brug. Men vi har tillempet det baade til at erkende den varme og kolde Tempera- tur af Luften og alle Legemets Dele og til at erkende de febersyges Varmegrad, hvilket sker paa to Maader. Den ene er, naar de syge med Haanden griber den øvre Del af Glasset (D); den anden, naar de syge holder den samme Del af Glasset hen foran Munden, idet de aander ud, og det sker i et kort Tidsrum, f. Ex. 10 Slag af Pulsilogiet, saa at vi den følgende Dag kan prøve, om Vandet i samme Tidsrum, naar man gør det samme, synker ligesaa- meget. Deraf kan vi slutte, om den syge er i Bedring eller Nedgang, medens disse Forskelligheder, hvis de er smaa, ingen- lunde kan erkendes af Lægerne uden In- strument, og derved ser de fejl i Erken- delse, Forudsigelse og Kur.“ „Vi erkender Hjertéts varme eller kolde Temperatur ved 7 Instrumenter; ved det første og andet maales Hjertets Varme saaledes: Man stikker ind i Munden den øverste Del af et ) S. 21 C. ) Herefter følger Beskrivelsen af et Pendul, hvis Svingninger kan forudsættes ligetidige.