Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

24 Instrument, hvilken Del er rund som en Kugle, og den holdes i Munden i et Tidsrum af 8 eller 10 Slag af det tredje eller det fjerde af de 7 Instrumenter, Pulsilogier, med hvilke Pulsen maales. . . . Derefter vil det i det første og andet af Glas for- færdigede Instrument indeholdte Vand synke desto mere, jo større Hjertets Varme er, og det vil angive de yderste For- skelligheder i Varmegrader, og Fig. 2. saaledes vil vi ved daglig at prøve erkende, om Hjertets Varme voxer eller aftager, og det er til største Nytte især ved febersyge.“ Derefter føl- ger Beskrivelsen af endnu 3 „Glasinstrumenter“ til Tempe- raturmaaling, det er alle primi- tive Lufttermometre. Sanctorius bruger dem ogsaa til andre Maalinger; ét opstiller han „til Husets Pryd“ til Maaling af Lufttemperatur; han refererer1) udførligt, hvorledes han har prøvet at undersøge Varme- virkning af Maanestraaler ved Hjælp af et saadant Apparat. Spørger man nu om det Tids- punkt, da Sanctorius begyndte at bruge de beskrevne Termoskoper, da maa man nævne c. 1612. I et Brev fra Sagredo til Galilæi fra 30te Juni 1612 omtaler han, at „Signor Mula den 13de Juni i Padua hos Sanctorius havde set et Apparat, hvor man kunde maale Varme og Kulde med en Passer“. Det angives at staa beskrevet i hans Kom- mentar til Galen, der udkom 16122). Sanctorius henviser altsaa ved Beskrivelsen af sit Apparat til Heron. Dennes Værker blev bekendte blandt Araberne og *) S. 76 B ff. 2) I den Udgave af Kommentaren, der findes her paa det kgl. Bibi. (Venedig 1630), kan jeg ikke finde det, og Burchardt bemærker, at det heller ikke findes i en Udgave i Basel; derimod citeres det fra et Exem- plar i Washington trykt 1612, men „Licensen“ er dateret 9. Juni 1611.