Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
25 var meget udbredte og benyttede i Begyndelsen af den nyere Tid. Hos Heron findes der Beskrivelse af mange mærkelige Apparater, hvis Virkning beror paa Lufts Udvidelse ved Varmen, idet en indespærret Luftmasse ved sit forøgede Tryk bringes til at fylde Hæverter med Vædske, som strømmer ud, lukker Alter- døre op, naar Offerilden tændes, og andet lignende forundrings- vækkende. Herons Levetid føres der Strid om; den menes nu almindeligst at være ca. 100 e. Chr. Luftens Udvidelse ved Varmen har dog været kendt længe før; den findes omtalt hos Philon fra Byzans, der levede i det 3die Aarhundrede f. Chr. omtrent samtidig med Arkimedes. Philon har skrevet et stort Værk, som kaldes „Mekaniske Sammenstillinger“, og hvoraf der er nogle Brudstykker tilovers; om Pneumatiken, der var i bejder, som offentliggjordes 1878, og som var en Over- sættelse af en tabt arabisk Text. Senere er der i Kon- stantinopel fundet nogle ara- biske Haandskrifter og i Ox- ford ligeledes, og ved at sammenholde disse har man faaet større Klarhed over til disse hører en Afhandling latinsk Fragment af hans Ar- et Philons Arbejder. Hvad det her behandlede Emne angaar, har de forskellige Haandskrifter næsten ordret det samme, nemlig en Beskrivelse af et Forsøg, der viser, at Luft, der frit kan udvide sig, tager større Plads i varm Tilstand end i kold. For- søget bruges til at vise, at der er Luft i en tom Ting, og Be- skrivelsen lyder saaledes1): „Man bruger en Blykugle af Middel- størrelse, som indvendig er tom og hul. Den maa hverken være for tynd, for ikke strax at klemmes sammen, og ikke for svær, men ganske tør. Man borer den igennem foroven og sætter et bøjet Rør ind, som naar næsten til Bunden.“ (I den franske Oversættelse: som gaar gennem den indre Væg, for at ) Der citeres efter en Oversættelse af W. Schmidt af den latinske Text i Schlömilch Zeitschrift für Mathematik und Physik, Supplemented, zu 42ste Jahrg. 1898, S. 169 (den er sammenholdt ned en Oversættelse af Carra de Vaux af Konstantinopelhaandskriftet).