Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
var meget udbredte og benyttede i Begyndelsen af den nyere
Tid. Hos Heron findes der Beskrivelse af mange mærkelige
Apparater, hvis Virkning beror paa Lufts Udvidelse ved Varmen,
idet en indespærret Luftmasse ved sit forøgede Tryk bringes til
at fylde Hæverter med Vædske, som strømmer ud, lukker Alter-
døre op, naar Offerilden tændes, og andet lignende forundrings-
vækkende. Herons Levetid føres der Strid om; den menes nu
almindeligst at være ca. 100 e. Chr. Luftens Udvidelse ved
Varmen har dog været kendt længe før; den findes omtalt hos
Philon fra Byzans, der levede i det 3die Aarhundrede f. Chr.
omtrent samtidig med Arkimedes. Philon har skrevet et stort
Værk, som kaldes „Mekaniske Sammenstillinger“, og hvoraf der
er nogle Brudstykker tilovers;
om Pneumatiken, der var i
bejder, som offentliggjordes
1878, og som var en Over-
sættelse af en tabt arabisk
Text. Senere er der i Kon-
stantinopel fundet nogle ara-
biske Haandskrifter og i Ox-
ford ligeledes, og ved at
sammenholde disse har man
faaet større Klarhed over
til disse hører en Afhandling
latinsk Fragment af hans Ar-
et
Philons Arbejder. Hvad det her behandlede Emne angaar, har
de forskellige Haandskrifter næsten ordret det samme, nemlig
en Beskrivelse af et Forsøg, der viser, at Luft, der frit kan
udvide sig, tager større Plads i varm Tilstand end i kold. For-
søget bruges til at vise, at der er Luft i en tom Ting, og Be-
skrivelsen lyder saaledes1): „Man bruger en Blykugle af Middel-
størrelse, som indvendig er tom og hul. Den maa hverken
være for tynd, for ikke strax at klemmes sammen, og ikke for
svær, men ganske tør. Man borer den igennem foroven og
sætter et bøjet Rør ind, som naar næsten til Bunden.“ (I den
franske Oversættelse: som gaar gennem den indre Væg, for at
) Der citeres efter en Oversættelse af W. Schmidt af den latinske
Text i Schlömilch Zeitschrift für Mathematik und Physik, Supplemented,
zu 42ste Jahrg. 1898, S. 169 (den er sammenholdt ned en Oversættelse
af Carra de Vaux af Konstantinopelhaandskriftet).