Tjære Og Tjæreolie Som Brændstof For Dieselmotorer
Forfatter: Bergassessor Rath
År: 1912
Forlag: Vilhelm Hansen og Co A/S
Sted: København
Sider: 25
UDK: 621.436
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VILHELM HANSEN $ Co. A/s.
De første Forsøg paa at anvende Tjæreolie til Opvarmning
ligger nogle Aar tilbage. Siden de første gunstige Resultater med
Tjæreoliefyring opnaaedes i 1909, er Forbruget i dette Øjemed steget
saa stærkt, at der i 1911 er anvendt ca. 75 000 t, dvs. 15 — 20%
af det samlede Tjæreolieforbrug til Opvarmning.
Tjæreoliefyringen giver en fuldstændig og sodfri Forbræn-
ding, hvilket opnaas enten ved at sætte Olien under Tryk, eller, som
det nu næsten udelukkende bruges, at indsprøjte Olie under Tilførsel
af Damp eller Trykluft fint forstøvet i Forbrændingsrummet. Tjæreolie-
fyringen anvendes først og fremmest i Metallurgien, endvidere til
Drift af alle Slags Dampkedler samt i Glas-, Cement- og Lerindustrien.
Endvidere kan det have sin Betydning, at man ved Indsprøjtning af
Tjæreolie kan forøge Varmeværdien af ringere Gasarter.
Ved Indførelse af Tjæreoliefyring paa Nyanlæg saavel som ved
Ombygning af ældre Anlæg til det samme opnaas ikke alene en For-
mindskelse af Driftsomkostningerne og en Forhøjelse af Udbyttet, men
ogsaa en Besparelse af Materiale og Arbejdsløn '). Hovedfordelen er
dog den, at Røg' og Soddannelsen formindskes betydeligt, en Fordel,
der ikke alene i hygiejnisk Henseende er af største Betydning, men
som f. Eks. ogsaa gør den altid driftfærdige Tjæreolie særlig anvendelig
som Kraftkilde for Marinens Skibe.
Medens Tjæreoliefyringen stadig maa betegnes som en ufuld-
kommen Udnyttelse af den i Tjæreolie værende Varmeenergi, eftersom
dens Forbrænding kun inddirekte har en Kraftudnyttelse til Følge,
er Tjæreoliens Anvendelse som Drivmiddel til Motorer en direkte
Kraftudnyttelse og er ydermere et ypperligt Middel til at undgaa den ved
den sædvanlige Dampkedelfyring uundgaaelige Røg- og Soddannelse.
Før man kan komme nærmere ind paa Spørgsmaalet om Tjære
eller Tjæreolie overhovedet under de nuværende økonomiske Forhold
kan komme i Betragtning som Brændsel for Dieselmotorer, maa først
Brændstofspørgsmaalet i al Almindelighed undersøges. I det store
og hele kan man sige, at for Øjeblikket er samtlige naturlige og kun-
') Ang. de økonomiske Fordele „og de tekniske Enkeltheder ved
Fyring med Tjæreolie se Teichmann-Bross : Ölfeuerungsbetriebe mit besonderer
Berücksichtigung der Steinkohlenteeröle für Metallschmelzöfen, Stahl und
Eisen, 1911, S. 843 o. flg. Hausenfelder : Teerölverwertung für Heiz- und
Kraftzwecke, Stahl und Eisen, 1912, S. 792 o. flg
— 10 -